mandag den 17. marts 2014

Sprøde og sunde chips til en ny uge, og ny yndlings te- & kaffe-kop....

Sprøde og sunde chips til en ny uge

           
 Sunde chips, lavet på en rest havregrød. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Opskriften har jeg lånt på bloggen Det skal smage af nogetHar du en rest havregrød tilbage fra morgenmaden, så brug overskuddet til nogle lækre og sunde chips. På denne måde, får du også reduceret madspild i din husholdning. 

Chips'ene kan bruges til madpakken, eller bare som en eftermiddags snack, til dig selv, eller når børnene kommer hjem fra institution / skole. Og de laves på meget kort tid. 

Det skal du bruge: 
  • Havregrød eller anden grød. 
  • Sesamfrø + solsikkefrø. 
Tilberedning: 
  • Tænd ovnen på 180 grader. 
  • Rest af havregrød spredes ud i et jævnt lag på et stykke nyt bage-papir, på en bageplade. Jeg bruger en dejskraber til, at jævne det ud. Vigtigt at det er tyndt for at de bliver sprøde. 
  • Drys med sesam og/eller solsikkekerner over havregrøden. 
  • Bages midt i ovnen 10 minutter. 
  • Tag pladen ud, og skær nu med en pizzaskære eller kniv, hvor store stykker du ønsker de skal være. Til børnene er det smart, at lave dem i små mundrette stykker, og passer til madkassen. 
  • Bag dem igen ca. 10 minutter til de er gyldne. Hver ovn er for-skellig, så hold øje med dem, måske de skal have lidt mere / mindre i din ovn.
  • Tag bagepladen ud, og lad dem køle helt af, før du knækker dem af, hvor du har slizet dem. 
  • Nyd dem med en guacemole-/yougurtdip eller humus, og skær nogle grøntsager ud i stave, alt fra gulerødder, agurker og selleri. 
Tip: 
  • Drys med enten indiske krydderier eller parmesan og middelhavs-krydderier. Du kan også lave en sødere version med kanel eller lakridspulver, som alter-nativ til sesam og solsikkekerner.  
  • Server dem til en hyggelig brunch, for familie og venner, til et homeparty, eller tag dem med i picnickurven. Kun fantasien sætter grænsen.  
  • Server med en kop urtete, æblejuice, hvidvin, Asti eller alkoholfri drink. 
Bon appetit. 


Sunde chips lavet på en rest havregrød.


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ny yndlings te- og kaffekop.

Jeg har en stor forkærlighed for kopper, og har for kort tid siden fået 2 skønne tekopper fra siden Gives Bort - Århus , som jeg knus elsker at drikke te af. 

Desværre kom jeg til at smadre en af dem forleden da jeg i et distræt øjeblik ikke tænkte på, at koppen kunne glide ned fra mit bord da jeg hurtigt ville flytte det. ¤%()=#¤%&/()!" Der var te udover hele gulvet. Pyt med teen og gulvet, men ærgrede mig virkelig over, at jeg ikke i sådan en situation ik' tænker lidt fremad og stiller koppen væk fra bordet, før jeg flytter det. Typisk mig. 


Det er sket et par gange før, at jeg får smadret de ting jeg har en forkærlighed for. Også min fars gamle kop, han altid drak te af fik jeg tabt på gulvet i et distræt øjeblik. UH, det gør ondt helt ind i mit passioneret hjerte når jeg kommer til, at ødelægge ting, som jeg er særlig glad for. Fordi de har en affektionsværdi for mig. 

Jeg har nu kastet min kærlighed på 2 nye kopper. Den ene har jeg haft stående sammen med min stensamling. Elsker både formen, farverne og hanken på koppen. Er allerede ret glad for den. Har fundet den i en genbrugsbutik i Århus. Jeg køber aldrig en helt ny kop i en butik. Men finder dem gerne, på et marked eller i en genbrugsbutik. Fordi de har en historie. 

Den lyse kop vil jeg bruge til kaffe. Har hentet den i dag, i Hasle, hos en bruger fra Gives Bort - Århus. Den har også en skøn form, og ligner meget mine Campagna kopper fra Casagent. Glæder mig allerede til min morgenkaffe i morgen tidlig. Uhm, kaffe. Just love it.  


De små skåle, der er anrettet med yougurtdressing m. lakrids-pulver, og gulerødder, er også nogen jeg har fundet i genbrugsbutikker i Århus. Den lille tekop, har jeg fået af en bruger igennem Gives Bort - Århus.

De 2 lysestager, er en gave fra mine tidligere kolleger, fra en afdeling på Århus Sygehus, hvor jeg arbejdede som lægesekretær. De er så fine i nordisk stil. Har du også en forkærlighed for sjove ting? Læg gerne en besked herunder om din forkærlighed for bestemte ting. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar