mandag den 17. februar 2014

Forårstegn i Riis Skov m. træningsanlæg og svømning i Badeanstalten + polargys i Grosserbadet....

Forårstegn i Riis Skov m. træningsanlæg og svømning i Badeanstalten + polargys i Grosserbadet. 

Så fantastisk smukt vejr i dag. Jeg nød turen ud langs jernbanen, ud til stranden, og videre op i skoven, for at suge solens stråler til mig. Jeg søgte efter forår tegn i skovbunden, lidt mere sol og varme, så pibler det snart op af jorden. Og så er det sæson for udendørstræning for mit vedkommende, hvor jeg igen kan bruge anlægget med udsigt over Århus bugten, det er balsam for sjælen at træne her, det er en motivation i sig selv, at træne så smukt et sted. 

Jeg har trænet her siden vinteren 2010, så længe anlægget har været her og jeg må sige, at det er en af Århus Kommunes bedste initiativer både for løbere, pensionister, børn og motionister. Alle har glæde af anlægget. Anlægget er perfekt til træning fra forår til efterår. Jeg varmer op med at cykle langs banen, op igennem skoven i et højt tempo, og slutte af her hvor jeg har opbygget et program som tager ca. 1 times tid. Og så går turen hjem på cykel. Jeg træner gerne 4-5 x i ugen. Herudover træner jeg Coretræning 4 x ugentligt.


Træningsanlæg i Riis Skov med udsigt over Århus Bugten




Træningsanlæg i Riis Skov med udsigt over Århusbugten i Riis Skov.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤



Grosserbadet - Spanien Badeanstalt. 

Indtil sæsonen starter for mit vedkommende ved træningsanlægget i Riis Skov, svømmer jeg 2 x i ugen i Badeanstalten Spanien, hvor jeg først anvender Grosserbadet, som har været under modernisering i 2 år. Det er et must, at prøve polarbadet, og ja, jeg tager gerne turen 2-3 gange hver gang. Just love it. 



Grosserbadet indeholder polarbad, sansebad, Megabrus, dampbade, Massagebassin, Stille regn og Sauna. Grosserbadet har 10 grosser-kabiner fra 1933,der står som fra fortiden. Herudover findes lys-terapi og varmebehandling af ryg-/nakke. Efter en ½ time i Grosserbadet, svømmer jeg ½ time uden pause, for at holde mig i form i vinterperioden. Et skønt sted med sjæl, som jeg glæder mig til at besøge hver gang. Og så er jeg bevidstløs træt resten af dagen, men med en god følelse. Herudover har jeg mit faste coreprogram jeg træner 4 x ugentligt hele året rundt. Link til Badeanstalten Spanien


Grosserbadet - Spanien Badeanstalt.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤


Jeg mener, at det er vigtigt, at holde sig i form. At komme ud og motionere hver uge. Når først du har opbygget en god form, så giver det naturligt større velvære, glæde og overskud i hverdagen. Samtidig er det også med til, at du naturligt spiser sundere og tænker over hvad du spiser og drikker. Det øger dit mentale overskud med motion og sund kost. Uden at være fanatisk på nogen måde, for det er ikke nødvendigt at "bosætte" sig i hverken skoven, svømmehallen eller fitnesscenteret for at holde sig i form, men bare at komme ud og få rørt sig, og tænke over ens vaner i hverdagen. 

Små ting i hverdagen, der kan gøre en forskel for ens krop. Det kan være, at tage cyklen i stedet for bilen på arbejde, eller når der skal handles. Tag trapperne i stedet for elevatoren eller rulle-trappen - gå ture eller danse. Det udløser samtidig glæde. Bare at gøre noget godt for sin krop, er med til at nedsætte risikoen for livsstilsygdomme. 

Hvad gør du selv, for at holde dig i form? 

Læg gerne en kommentar herunder. Det vil være sjovt og spændende at læse hvad I gør, for at holde jer i form. 

go' dag, 
smil Lene .0)) 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar