mandag den 24. februar 2014

Total Bridget Jones dag + lidt gode forårs kup.....

Total Bridget Jones dag. 


Bridget Jones dag.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Kan kun sige een ting til i dag..........totalt Bridget Jones dag. Så hvad er mere passende, at jeg netop fik denne bog i dag gratis, af en sød pige på "gives bort" siden + et par andre bøger. 

Er faktisk ret vild med Bridget Jones filmen. Sidder altid og små-klukker over hendes mange uheldige oplevelser. Gang på gang, får hun rodet sig ud i ting, som ender ud i pinlige situationer. Har aldrig læst "Bridget Jones", så nu da chancen bød sig, vil jeg glæde mig til, at læse den, på engelsk. 

Var en tur forbi genbrugsbutikken i Nørregade i dag, hvor jeg fandt et par B&CO ballerina m. lille hæl til 30 kr. Skønne her til foråret. Det er ikke helt "tilfældigt", at de er placeret som de er,på billedet herunder. Det har bare været en sand "Bridget Jones" dag, for mit vedkommende. 

Derfor, af hjertet tak <3 til en af mine dejlige veninder,der gav sig tid til, at høre om min "Bridget Jones" dag. Det er hvad man har sine venner og veninder til. At kunne dele de gode, skøre, triste, positive, dumme, svære og fantastiske oplevelser sammen med. Også når man har en "Bridget Jones" dag som i dag. Tak <3

Fandt i går også en fin basic blondetop, og et sæt øreringe til samlet 95 kr. i H&M. Nu er jeg klar til foråret.  



Skønne B&CO ballerina. H&M top. H&M øreringe. Bridget Jones.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Jeg nød det smukke vejr i Århus i dag, solen skinnede, blå him-mel og lunt i vejret. Men også lunefuldt, for allerede kan jeg mærke, at jeg er forkølet og ondt i halsen efter de få timer, jeg var af sted i min "skind-jakke" og en strik indenunder. Typisk. (Bridget Jones again!!). Så nu sidder jeg svøbt i et uld tæppe + uld sokker i hjemmepy, og varmer mig med en portion tomatsuppe og surfer efter opskrift på fastelavnsboller. 

Der findes mange "verdens bedste" fastelavnsboller på nettet, så et svært valg. Det skal være en med marcipan & creme. Det blev allerede 2 slags. Så nu ved I hvad der venter jer i morgen, opskrift på lækre fastelavnsboller + fotos, og er sikker på, at de vil smage lige så godt på en tirsdag, selvom fastelavn først er på søndag + mandag. Rigtig Go' aften .0) 



Tomatsuppe m. nudler, cremefut og brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar