lørdag den 26. juli 2014

Sommer i Sverige .....

Sommer i sverige.


I sidste uge besøgte vi min kusine og hendes mand i Sverige, og det har været nogle topskønne dage. Vil lige dele lidt af mine oplevelser med jer her på bloggen, og vil lige forberede jer på, at det bliver et af de længere, så du kan godt sætte kaffen over nu! 

Turen derop var lidt lang. Stenaline færgen var uheldigt nok sejlet på molen i Grenå. Det gav os derfor en ekstra rejsetid på 4 timer. Vi skulle fra Århus til Frederikshavn med både tog, tog-bus og tog igen, samt færgeoverfarten på 3,5 time. Gab! Vi var godt trætte ovenpå den lange rejse, men vi blev heldigvis hentet i Gøteborg, topskønt. 

Vi holder meget af vores svenske familie. Vi har ikke set dem så tit pga. afstanden til Sverige da vi var børn. Derfor er det også dejligt, at vi som voksne er begyndt at mødes. Dejligt at knytte bånd, til så dejlige mennesker.  

Min moster har i mange år boet i en træhytte på landet. Den er ikke ligefrem i den bedste forfatning. Hvis man puster til den,er der stor risiko for, at den vælter. Haven er et vild-nis, men ret hyggelig. Stentrappen ned til vejen er den sikre vej til, at man brækker et ben, så ikke så tryg en vej at gå, med et dårligt syn. Næsten blind. Heldigvis har hun en anden vej hun kan benytte, hvis hun skal ned til vejen. Men hun har boet der i mange år, og derfor er det også svært, at skulle flytte fra stedet. Selvom det er det mest optimale for hende. Jeg har ikke set hende i flere år. Så nu var der en god anledning til, at komme ud og besøge hende. Hendes syn er blevet dårlig i løbet af de sidste år, og føler sig derfor mest tryg, ved at være hjemme. Vi handlede lidt ind for hende på vejen. Hun fik et bad, og fik en hyggesludder med hende over en kop kaffe, inden turen gik videre til Gøteborg, så teenageren kunne shoppe tøj, og vi kunne se lidt af byen. 

Det er sjældent, at jeg har billeder af mig og familien sammen, og hvorfor nu det?  Fordi det ofte ender med, at jeg kommer hjem fra vores ferier kun med natur- og madbilleder. Denne gang lykkes det heldig-vis, at få taget nogle billeder med familien. Dog ikke helt uden spas!  Teenageren er nemmelig altid ude på spas, så det ender ofte ud i fjollebilleder, så dem slipper I ikke helt for at se.  

Teenagerens kommentar på foto herunder var; "husk og strit med foden mor", ha! Don't you just love teens, I do! 



Teenageren og jeg ved hytten. Spas. 

Jakke: Muuba Dusty Grey, Butik Dee, Århus.
Palliet shorts: Nü by staff-woman, webshop.
Sko: secondhand, antikvar, Boggade, Århus.
Teenageren: Klædt i Jack & Jones fra top til tå.


Hovedløs teenager og jeg ved hytten. 


Teenageren med hoved + jeg ved hytten.

Jakke: Muuba Dusty Grey, Butik Dee, Århus.
Palliet shorts: Nü by staff-woman, webshop.
Sko: secondhand, antikvar, Boggade, Århus.
Teenageren: klædt i Jack & Jones fra top til tå.


Moster Jessie, kusine Jessica og mig.

Gøteborg
Turen til Gøteborg var top hyggelig, men det kræver erfaring, at køre rundt i byen, så godt vi havde Jessica med. Det var med tun-gen lige i munden, at følge trafikken! 

Vi parkerede bilen i et P-hus i Gøteborg, og tog så på udkig efter tøjbutikker til teenageren. I jagten på de rigtige butikker, viste Jessica os en meget gammel knappebutik, som oser af sjæl og historie. Knapperne var gemt i de fineste gamle træskabe. Også det gamle nummersystem var bevaret som udsmykning.  Det er virkelig et besøg værd. Særligt hvis du har en passion for mode, og du måske selv er en kreativ sjæl. Det blev også til en frokost med en af Jessica og Jockes søn-ner, som bor i Gøteborg. Hyggeligt at hilse på ham igen. Han er kok, og arbejder derfor 60 timer i ugen. Heldigt, at han havde fri, så vi kunne mødes med ham.  




2 etagers tøjbutik. Et besøg værd. 


Bogsøjle i en af tøj-butikkerne.

Jeg kunne godt tænke mig en af bøgerne i midten,
mon der sker noget ved, at jeg lige tager den? 



Frokost i Gøteborg med teenageren, Jessica og Mathias.

Terrassen.
Da vejret var topskønt næsten hele ugen, opholdt vi os meget på terrassen.Skønt at iføre sig bikini og shorts når man vågner, og sætte sig på terrassen med en kop kaffe & morgenmad. Og sjovt at se hvordan Simba - deres legesyge kat - slængede sig i flere timer i sin kongestol. Man skulle da være kat,ha!  

Vi nød mange af måltiderne på terrassen. Og i Jocke havde vi en sand grillmester. Han grillede det lækreste kød! Jessica arbejder i et skolekøkken og laver mad til mange elever dag-ligt. Så teen-ageren og jeg, blev forkælet med lækker mad. Jocke arbejder på Santa Maria i Kungsbacka. Derfor var deres køkken også fyldt med krydderier, ja der var næsten ikke et sted i køkkenet, hvor der ikke var krydderier, mums!  Teenageren og jeg var derfor også hurtige til at beslutte, at vi skulle have taco's. En aften, hvor vi passede hus og kat, da Jocke og Jessica, var taget nordpå med et par venner. 

Vi besøgte Jockes arbejdsplads en dag. Aldrig har vi set så mange chips og tacoskaller på et sted, ha! Vi fik en fin pic-nickurv, køletaske samt en masse lækkerier med hjem til DK. 


Grill-hygge på terrassen. 


Morgenmad på solrig terrasse.


Simba - legesyg mis på terrassen.


Uzurii flipflop's (vundet!)
Nilens Jord lak + Balance Me lipsalve.


Simba slanger sig i sin kongestol. 
Teenagerens sure sokker og sko,ha. 


Brune stænger og mere rødvin på terrassen.


Taco-hygge med teenageren.  


Mere taco-hygge med teenageren.


Hygge med rødvin, uhm.

Kungsbacka. 
Kungsbacka ligger helt oppe i den nordligste del af Halland, kun ca. 25 km. fra Göteborg. Byen er i dag en del af storbys-området Stor-Göteborg. 
Byen var i middelalderen en dansk grænsehandelsplads, og i en periode Danmarks mindste købstad. 

Kungsbacka er delt af en å, der løber tværs igennem byen. Min ku-sine og hendes mand bor i et hyggeligt rækkehuskvarter. 10 min gang til centrum. Et dejligt og roligt kvarter. 
På modsatte side af åen ligger centrum. Kirken ligger placer-et på torvet, hvor små smalle gader med butikker, cafeer og restau-ranter stikker ud. 

Mange af husene er gamle og bygget i træ. Det giver en hyg-gelig stemning, når man går rundt i byens gader. Byen oser af historie og sjæl. Helt sikkert et besøg værd. 













Markeder, by- og cafe´ture.
I vores jagt på tøj til teenageren, var vi rundt og besøge flere steder. Blandt andet kom vi også i chokoladehimlen.

Vi kunne tage hovedspring i al den lækre chokolade. Heldigt nok fik vi en smagsprøve. Temperaturen var dog oppe at ringe på 28 grader, så de fine chokolader var endt som chokolade-sauce, hvis vi havde købt nogle af dem. Så vi venter til en anden god gang, når vi besøger Kungsbacka igen, og tempera-turen er lavere.  

Vi var også forbi med en sæk tøj ved Svensk Røde Kors, og det var jo lige i øjet for mit vedkommende. Så kunne jeg lige gå en runde og se om jeg kunne spotte nogle gode fund. Jeg købte ikke noget, men den blå kande med ænderne fortryder jeg, at jeg ikke købte. Den var ret fin synes jeg, men glemte det i farten. 

Jeg fandt dog en anden kande på et marked på torvet om søn-dagen i Kungsbacka, så jeg fik da en svensk kande med hjem, og jeg gav kun 20 svenske kr. for den. Rigtig fin kande.   

Den sidste dag tog vi på Harry's. En cafe´ og restaurant, der lå lige op ad åen. Teenageren og jeg var lækker-sulten efter is, og Jocke og Jessica nød et par kolde øl. Tophygge. 

Vi glæder os allerede til næste tur, hvor vi gerne vil besøge en elgfarm, der ligger 1,5 times kørsel fra Kungs-backa. Og choko-ladebutikken, den må vi helt klart besøge igen, uhm!  




Teenageren i en af sidegaderne i Kungsbacka. 









¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Dejligste Sommerhilsner

Smil Lene .0)) 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ingen kommentarer:

Send en kommentar