mandag den 28. juli 2014

Tidlig morgenløb & Nye lækkerier til Sommeren.....

Tidlig morgenløb. 

Løbesko og vandbælte spændt på - Klar parat start - LØB!

Efter en uge i Sverige med masser af lækker mad, rødvin, is og uden min faste rutiner med løbetræning og coretræning var det på tide, at få spændt løbeskoene på igen! 

Men med de høje temperaturer vi har i Danmark i denne tid, ved jeg, at det er nødvendigt, at komme afsted tidligt!  Derfor har jeg siden jeg kom hjem fra Sverige, sat vækkeuret til kl. 06.15 hver 2. dag. Hoppet under bruseren, spist lidt morgenmad, sprunget i løbetøjet, spændt løbesko og vandbælte på, for at løbe min faste løberute. Vandbæltet er jeg særlig glad for i denne tid!   

Jeg løber fra mit hjem ud langs havet, step op ad trapperne ved ishuset ved Den Permanente Badeanstalt. Videre op igennem skoven, og tilbage til træningsanlægget ved Riis Skov med udsigt over Århus Bugten. En rute på ca. 4 km. i terræn. Du kan se anlægget her, og min løberute her. Ved anlægget træner jeg mit faste program, som tager 1 times tid. Og det er helt fantastisk, at træne med udsigt over bugten og mærke solens stråler. Love it!  

Jeg er glad for mine Newline løbetights. Har også en jakke fra Newline, hvis vinden er lidt kold. Toppen er fra H&M. Løbeskoene er fra Nike. Et par af ældre dato, så der står løbesko på ønskesedlen, men de fungere fint til de ca. 4-5 km jeg løber + træning ved anlægget efterfølgende.



Newline løbejakke + Tights + H&M sportstop + vandbælte.

Nye lækkerier til sommeren. 
Efter løbeturen nyder jeg en god strandtur om eftermiddagen, på de varme dage. Men synes bikinien var ved at være lidt vissen, at se på. Og det er jo lækkert, at kunne iføre sig en lækker bikini til strandturene. 

Derfor smuttede jeg i går en tur i H&M, hvor jeg fandt 2 bikini-toppe og 1 par bikini-trusser. Under udsalg, kan det være svært at finde alle størrelser, så det var et held, at jeg fandt et sæt, og den ekstra zebraprintet top. Trussen til den zebraprintet kunne jeg ikke finde, men den brune har samme print inde i trussen som den zebraprintet, og kan fint anvendes. Den kan alternativt også anvendes under en sommertop, jumpsuit, og en oversize t-shirt. Alle dele er superfine, og de sidder også supergodt.  

Tidligere kunne jeg ikke bruge bikinier fra H&M pga pasformen, men pga. min livsstilsændring siden 2009, er jeg gået 2 skålstørrelser ned. Supercool, da jeg så ikke skal bruge en jetjager på en bikini. Synes dog også, at H&M har udviklet deres bademode, og ud-videt størrelserne, så kvinder med former også kan være med. (D75 for de nysgerrige!) ;) 

Kan du mon gætte prisen på de 3 dele? 





Strandhygge med sanwich, nødder, melon og vand.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Har du gjort et godt sommerkup i år? 

   Bedste Sommerhilsner 

      Smil Lene .0)) 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ingen kommentarer:

Send en kommentar