mandag den 11. august 2014

Tærte med kokosremonce og bær ....

Tærte med kokosremonce og bær. 

Det er sæson for skovbær nu, så det er bare med at komme ud og plukke af naturens forråd. i Fredags tog jeg derfor teenageren med til Riis skov, for at plukke bær til en tærte. Godt med et sæt ekstra lange arme og ben, når de flotte bær sidder øverst på buskene, og buskene stikker!  

Det lykkedes os, at få samlet 280 gram skovbær. I opskriften er der brugt 300 gram. Jeg valgte, at tilsætte lidt blåbær, for at fylde fadet helt ud med bær. En fin kombination. 



Opskrift på Tærte med kokosremonce & Bær. 

Ingredienser:
antal: 10 personer
sværhedsgrad: Medium
Arbejdstid: 30 min
Bagetid: ca. 45 min
Temperatur: varmluft 180 grader

Mørdej: 
  • 100 gram blødt smør
  • 200 gram hvedemel 
  •  70 gram lyst rørsukker 
  • 2-3 spsk vand 
Kokosremonce: 
  • 100 gram blødt smør
  • 100 gram lyst rørsukker 
  • 100 gram marcipan
  •  50 gram kokosmel 
  •   1 spsk hvedemel 
  •   2 æg fra glade høns 
  • 300 gram friske bær 
Tilbehør: 
  • Cremefraiche 
  • Vaniljeis 
Fremgangsmåde: 

Mørdej: 
  • Smuldr det bløde smør sammen med hvedemel og sukker til det minder om brødkrummer. 
  • saml hurtigt dejen med en smule vand. Ælt kun lige kort, til dejen er ensartet. 
  • dæk dejen med husholdningsfilm, og kom den i køleskab i 30 min 
  • Lav i mellemtiden fyldet. 
Remonce / fyld: 
  • Ælt det bløde smør sammen med sukker og marcipan, indtil det er en ensartet masse. 
  • Tilsæt kokosmel, hvedemel og de 2 æg. Rør det rigtig godt sammen. 
Montering: 
  • Rul mørdejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 4 mm og kom den over i en tærteform, diameter ca. 20 cm og gerne med løs bund. 
  • Fordel fyldet i tærten og placer rengjorte og skyllede bær ned i fyldet. 
  • Bag tærten ved 180 grader i ca. 45 minutter, til kanten er gylden, og fyldet har sat sig. 
  • Servér med kold cremefraiche eller vaniljeis. 
  • Pynt med lidt kokos og evt. lidt lakridsgranulat over cremefraiche.
Det gør ikke spor, at lade den stå natten over, så smagen rigtig sætter sig, det gør den faktisk endnu bedre, hvor smagen rigtig kommer til sin ret. Satte den i køleskabet natten over. Englene synger. Den smager så lækkert. Uhm. <3 

Kageinfo: 
Opskriften på tærten er venligst lånt af Annemette Voss, der vandt den store Bagedyst. Hun vandt både Hovedtitlen og Julekonkurrencen, der fandt sted i december 2013. 

Opskriften kan findes i Tillæg til Ude & Hjemme no. 19, 2014.  

Prøv også Æblekanelkage med MokkacremeKagen er en nyfortolkning af min mors æblekanelkage som hun har bagt i mange år. Kagen har vi altid bagt i en springform, men en dag det skulle gå stærkt, lavede jeg dem som muffins. Jeg valgte, at rive æblerne i dejen i stedet for at skære dem ud til æblebåde, og tilsatte 70% lakridschokolade. Det gav dem kant, og er blevet et stort hit.  

Annemette søgte ny inspiration og lånte en række opskrifter i foråret. Her i blandt opskrift på min mors æblekanelkage + muffins. 

Hun valgte at lave en nyfortolkning af kagen, hvor hun har tilsat lidt instant kaffe og revet æblerne i dejen som jeg valgte at gøre, da jeg lavede muffins. Annemette har valgt, at lave en Mokkacreme og pyntet kagen med kaffebønner, Uhm.  
  
Kagen valgte hun, at tage med i tillægget til Ude & Hjemme.  
Min mors æblekanelkage + mine æblekanel muffins m. lakrids-chokolade, kan du finde lige her

Du er meget velkommen til, at cruise rundt, og låne opskrifterne på bloggen. Har du evt. spørgsmål, er du velkommen til enten at skrive i kommentarfeltet under det enkelte blogindlæg eller på min blogmail: justlove2ndhand@gmail.com 

Låner du opskrifter og fotos, så link meget gerne tilbage til min blog, hvis du selv er blogger. Taaak :0)Giv mig også meget gerne en tilbagemelding, om hvad du synes om opskriften. .0) 

Bon appetit. 

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+. Bloggens 2 IG profiler: @justlove2ndhand og salgsprofil secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler.



Tærtedej. Gammel skål. Et loppefund. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Hvad er din yndlingskage?  

Del gerne din kage-lyst i kommentarfeltet herunder. 

Bedste Kage-hilsner 

Smil Lene .0)) 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤