torsdag den 22. januar 2015

Statist på Badehotellet i afsnittet "Den Store Fest"....

Statist på Badehotellet i afsnittet "Den Store Fest". 


"Den store fest" på Badehotellet under Grev Ditmar & Amanda's forlovelse. Jeg sidder nederst til højre med glasset hævet. Man kan lige ane mit ansigt. 


Efter en lang dag på SF Film Production, samles statisterne til gruppefoto. En dag fyldt med indtryk af den helt særlige slags. Jeg står i midten sammen med min "statistmand" Jørgen. Hans kone arbejder på settet. Tak for lån af din søde & rare mand Karin. 

Gruppefoto af statisterne på Badehotellet sæson 2, Afsnittet "Den store fest". En dag fyldt med indtryk af den helt særlige slags. 


Portrætfotos af mig i hverdagstøj. Ankomst til hotellet, før forlovelsen af Grev Ditmar & Amanda. Der var et kort glimt af mig og min "statistmand", sammen med parret tv for os, på gruppefoto længere oppe. Vi er alle venner af familien Madsen. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Endelig kom dagen, hvor afsnittet "Den Store Fest", i serien Badehotellet blev vist. Sæson 2 er netop startet, og vises hver mandag kl. 20.00 og genudsendes hver søndag aften. Serien er blevet taget virkelig godt imod af seerne, og det er forståeligt.

Både tiden, sproget og moden er interessant. Jeg  er vild med serien! At jeg så har fået den unikke mulighed, at være med som statist sammen med de 7 øvrige statister (se gruppefotos), og møde en lang række af skuespillerne og holdet bag Badehotellet, er kun med til at fuldende oplevelsen. Niver mig en lille smule (læs: meget!) i armen endnu, ha ha. 

Nu er jeg slet ikke vant til, så højt et serviceniveau i hverdagen, som jeg oplevede på filmdagen. Pensler & makeup fløj omkring ørene på os allerede fra morgenstunden, og håret blev bukket med hænderne af en super dygtig frisør & stylist! Efter at have gumlet på lidt chokolade og drukket lidt kaffe i pauserne, stod stylisten klar med pensler & makeup.   

Jeg deltog i en ankomstscene i dagligstuen sammen med parret til venstre for os (se gruppefoto). Vi står lidt tilbagetrukket i dagligstuen, hvor Grosserer Madsen kommer ind til os. Herudover deltager jeg i små glimt under forlovelsen af Grev Ditmar og Amanda. Så når du ser genudsendelsen på søndag, må du tage de skarpe briller på, nu hvor du kan se de forskellige kostumer. 

Er underlagt tavshedspligt, i respekt for alle skuespillerne og holdet bag Badehotellet, men de tog sig meget kærligt og professionelt af os hele dagen. Det var også sjovt og hyggeligt, at møde de 7 øvrige statister. At kunne dele denne særlige oplevelse sammen. Vi mødtes over 2 dage. Den ene dag til prøvemakeup / håropsætning samt kostumeprøvning og senere på filmdagen, hvor de fleste skuespillere var tilstede og hele holdet bag Badehotellet. Har næsten ikke ord, der kan beskrive oplevelsen. Unik & Sjov. TAK til Badehotellet, skuespillerne og statisterne, for en fantastisk dag. 

Du kan læse om min tur til SF Film Production i foråret her, og blogindlægget Klar til næste sæson af Badehotellet sæson 2 

Herunder lidt billeder fra min styling til scenerne i "Den Store Fest", med forlovelsen af Grev Ditmar & Amanda.  


Frisøren fik tæmmet mine naturkrøller, og lavede en meget smuk opsætning. Til scenerne i "Den Store Fest" under forlovelsen af Grev Ditmar og Amanda. Flot håndværk.




Styling til scenerne i "Den store fest" under forlovelsen af Grev Ditmar & Amanda. Håropsætning & makeup af frisør og stylist. Han forstod virkelig, at tæmme naturkrøllerne. Et flot håndværk. 

Klar til optagelse! Det smukke perlespænde matcher perfekt, til den meget smukke 20´ inspireret kjole. Vild med tiden og moden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar