lørdag den 1. august 2015

Ro... i Ry.

Ro... i Ry. 


Imellem skyerne kom solen frem. Nød skøn mokka på trappen. Uhm. 
Onsdag aften lavede jeg de lækreste boller. Uhm. Englene synger. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ro... Onsdag tjekkede jeg ind på "Hotel Ry". Altså min brors dejlige hus i Ry. En fantastisk dejlig villa fyldt med sjæl og historie. Den skønne villa har tidligere været beboet af overlæge Isaksen, der havde sin færden på Gigtsanatoriet i Ry, og der gik rygter om, at han studerede knogler i kælderen for at kunne hjælpe sine patienter. Det er derfor, at jeg sover så godt i kælderen, ha! 

Havde aftalt med min bror, og passe planter og klippe græs imens han var på ferie i udlandet. Dvs. det egentlig var teenageren, der skulle klare tjansen for at spare lidt lommepenge sammen. Men han stak af på ferie og jeg valgte derfor at tage tjansen for også at holde en lille "miniferie" i det dejlige hus. Huset rummer 3 etager, og med have hele vejen rundt om huset i forskellige sektioner. Forhave med plads til leg, haven i midten hvor man kan kaste sig i hængekøjen med en bog eller nappe en lur til fuglefløjt. Og baghaven, der både rummer terrasse og baghave med trampolin og tørrestativ. Vindtørret sengetøj er det bedste! 

Jeg havde tømt skabet for sunde sager og tog på en lille indkøbstur i Ry, for at supplere. Byen oser af hyggelige butikker. Både de kendte butikker, men også flere lækre specialbutikker. Læs mere om Ry her.

Ry rummer 2 genbrugsbutikker. Den ene på hovedgaden tæt på min brors hus og den anden ligger lige ved jernbanen. Jeg spottede hurtigt, at der var 50% på ALT i butikken, så da jeg havde læsset mine ting af smuttede jeg en tur ned for at ose. Fandt en fin gammel skål (se nederste foto) til 15 kr. Turen gik videre på indkøb i Kvickly og lidt senere i Netto efter en pause med mokka på trappen. Byen rummer gode butikker, så det ikke er nødvendigt at køre til Skanderborg eller Silkeborg i hverdagen for at handle. De 2 største byer tættest på. 

Jeg ville ikke bruge al for meget tid på madlavning, da jeg udover lige at vande blomster og planter, ville have god tid til at hygge mig og slappe af i de skønne omgivelser. Jeg købte ind til samosas og fulgte denne lækre opskrift. Foldede dem som samosas i stedet for forårsruller, Uhm!!!

Havde også spottet en lækker opskrift på lækre bløde boller som jeg havde lyst til at prøvebage. De fortjener at blive nævnt. Opskriften findes hos den inspirerende og dygtige blogger Cute Carbs , og de smager såååååå lækkert! Hun kalder dem børneboller, og det er fordi det er en blød bolle fyldt med lækre og kernesunde herligheder. De er også for voksne - Jeg er fan! 

Sidst jeg var i Ry sammen med teenageren - læs her - løb jeg til Himmelbjerget og tilbage igen, en løbetur på 15 km! Jeg havde igen taget løbeskoene, men valgte dog en lidt kortere rute denne gang, men at starte dagen med en løbetur i den jyske natur, det holder jeg mig ikke tilbage for. Jeg løb ned til søen, hvor alle bådene ligger og løb langs søen og fulgte den røde rute, der bragte  mig ind i skoven, ud langs jernbanen , majsmarker og løb langs landevejen hjem. En løbetur på 6,89 km. Skøn morgentur, med morgenmad i haven til fuglesang (og høns i naboens have) bagefter. Med mokka, salat og de lækre boller. 

Det var solrigt og tørt så efter en skøn morgenmad, fik jeg slået græs og så mit snit til at plukke nogle af de lækre jordbær og ribs, inden turen gik mod Århus igen! 2 skønne dage i ro, og med lækker mad. Du kan se fotos både foroven og forneden i blogindlægget. Tak fordi du læste med. 

Obs
I bunden af bloggen kan du se favoritindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, på Google+ og bloggens facebook-side justlove2ndhandbyleneb, hvor du løbende får opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små glimt fra hverdagen. Læg også meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 


Simpelthen de lækreste bløde boller med gulerødder, dadler & kerner.

Nem aftensmad med lækre Samosa med kylling, feta & spinat  



Skøn morgenmad efter løbetur i Ry & Omegn. Uhm. Det er de lækreste boller - opskrift fra den vildt inspirerende blogger Cute Carbs. Nu er du advaret!! 


Morgenløbetur i Ry & Omegn og dej til de lækreste bløde boller, uhm