onsdag den 3. juni 2015

brødfri juni ....

brødfri juni.


 Juni vil være fyldt med lækre salater & lammefrikadeller. 



Efter et år & 4 måneders løb, er det top! - at se resultater.


Tid til udstrækning & belønning. De er tophurtige de Asics løbesko.


Vil også nyde flere frikadeller fra glade økogrise & rodfrugter, uhm

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Jeg elsker brød. Gerne i alle afskygninger og helst hjemmebagt, da jeg så ved præcist hvad det indeholder og jeg har en stor glæde i, at bage brød & kager. Det giver mig ro og glæde i hverdagen og så smager det jo bare fantastisk godt! 

Her i juni har jeg dog taget en beslutning om, at tage brød ud af min daglige kost, for at fokusere 100% på min træning. Derfor vil jeg i løbet af juni blogge om nogle af de mange retter, som jeg vælger, at lave - helt uden brød. Det er en udfordring, for jeg skal finde på alternativer der også mætter, og jeg skal undvære rugbrød!! 

Jeg er spændt på min lille udfordring og glæder mig til, at poste flere af mine retter på bloggen, her i løbet af juni måned. 

Jeg startet med at løbe i februar 2014, og løb 3-3,5 km i et fint tempo afsluttet med træning i anlægget i Riis Skov. Distancen blev langsomt øget, så jeg kom op og løbe 5 km, helt uden pauser. Her afsluttede jeg også løbeturen i træningsanlægget i Riis Skov, og gik hjem efter endt træning. 

Interessen og glæden for at løbe er steget i takt med, at jeg kan se, at jeg grundlæggende har en god oplevelse med løb, og jeg kan se resultater. At dokumentere mine løb både på instagram og her på bloggen, er med til at øge motivationen. Det giver mig glæde og mentalt overskud i hverdagen. Og så er det samtidig skønt, at have gode "heppere" i mit netværk, for det er også en vigtig faktor, at blive støttet i sine mål og delmål! Det styrker motivationen. Har jeg ikke været afsted i et par dage, kan jeg mærke at løbeskoene pifter efter mig, ha! - Kom, vi skal afsted NU! 

Efter at have skiftet de gamle Nike "runnere" ud, der faktisk var et ½ nummer for store, og har investeret i et par nye labre Asics, kan jeg virkelig mærke forskel. De er lette som en fjer og tophurtige, ha! - det er helt sikkert med til, at glæden ved at løbe bliver endnu større. Med den rette kost og målrettet træning, vil jeg få opbygget en solid form til sommeren. På de varme dage, stillede jeg sidste år vækkeuret 06.40 og var klar til løb kl. 07.00. Ellers blev temperaturen for varm! - og det var en meget smuk oplevelse, at løbe langs Århusbugten og Riis Skov. Så det var en motivation i sig selv, at komme afsted tidligt, og var med til, at give energi til resten af dagens opgaver. At bruge energi skaber energi - og mentalt overskud! 

Så juni er altså en måned, hvor jeg sætter ekstra fokus på kost og træning og glæder mig til, at se resultaterne. Har du lyst til at følge med i min træning & kost i juni, kan du også følge med på bloggens facebookside justlove2ndhandbyleneb, hvor jeg løbende vil poste fotos af mine hverdagsretter og træning. Du kan også følge mig på bloggens instagramprofil @justlove2ndhand. 

Har du sat mål /delmål for dig selv her i 2015? Hvad gør du for, at fastholde dem? Del dem gerne  i kommentarsporet herunder. .0)

obs: 
I bunden af bloggen, kan du se bloggens favoritindlæg og de blogge og favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. Du kan også følge mig på BlogLovin og på Google+. Deltag meget gerne på bloggen ved at lægge en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 



Vil også nyde fisk i alle afskygninger, røget ørred med avocado & gulerodssalat med æble, hasselnødder og tranebær vendt i citronsaft.


- og lækre supper. Her nyder teenageren & jeg Karolines tomatsuppe med ristet bacon, persille og revet Grana Padana ost. Let & lækkert.


 og flere frikadeller, her af kylling & rodfrugter med Svansø Aioli



Juni vil også stå på lækre Porto Bello Pizza'er i flere varianter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar