onsdag den 17. december 2014

Lidt flere december glimt ....

Lidt flere december glimt .... 


Bagte forleden Mette Blomsterberg's lækre vaniljekranse. Posen gik desværre itu efter første tryk, så det var med tungen lige i munden, at forme dem kun med tyllen. Det gav et lidt rustik udtryk, men de smager som en drøm. Man skal ikke gå ned på udstyr, så der er sat en stofpose med tyller på ønskesedlen, og så må jeg i træningslejr. 



Decembertræning med 8,69 km løb inkl. trappetræning. Fantastisk, at det er muligt at løbe i december måned uden sne. 



Smuk tur hjem langs århusbugten efter løbetræning. Det giver mig mental styrke og energi til hverdagens mange opgaver. 


Det er ikke meget, at jeg er nået forbi bloggen i den sidste uges tid. Har været optaget af mange projekter, og så har min pc været ramt af virus, så den har kørt meget ustabilt. Er meget glad for, at have en teenager som privat support. Det koster vist en ekstra julegave, med hans store hjælpsomhed trods sygdom. 

Har også brugt mange timer i mit køkken på at lave forskelige lækre vinterretter og har prøvebagt flere julekager. Det er både blevet til Sif Orellana's lækre pebernødder og juleboller og sund konfekt fra e-julebogen "Vores Jul", som hun har lavet i samarbejde med Claus Dalby og Anette Harbech Olesen. Har ikke prøvet, at bage vaniljekranse, så da jeg fandt Mette Blomsterberg's lækre vaniljekranse, måtte de selvfølgelig prøves. Opskriften fandt jeg på magasinet Mad & Bolig - englene synger i det lille hjem. 

Da jeg skulle presse dejen ud, gik posen selvfølgelig i stykker ved første tryk. Så det var med tungen lige i munden, at jeg med den lille tyl fik formet dem, så de også kom til at få form som vaniljekranse. Udtrykket er derfor lidt rustik, men de smager fantastisk. Man skal ikke gå ned på udstyr, så jeg vil have købt en stofpose med forskellige tyller, og så må jeg ellers i træningslejr. Se flere af Mette Blomsterbergs's lækre opskrifter lige her

Det er også blevet til flere skønne løbeture langs havet og i skoven. Fantastisk at det endnu er muligt, at løbe i skoven i december måned. Da jeg ikke har fået købt vintertights, har jeg lånt teenagerens fodboldstrømper. Det er lige koldt nok, at løbe i 3/4 tights om vinteren, så jeg skal have købt både vinter løbetights & langærmet t-shirts til vintertræningen. Desværre har jeg reddet mig en omgang influenza. Turen hjem langs havet i mandags blev noget koldere end forventet, da det startede med at regne på vejen hjem. Teenageren har også været syg et par dage, så det er nok en god blanding af nedkøling og teenagerens sygdom, der har ramt mig. 

Indenfor de nærmeste dage, vil jeg fortælle lidt om min tur på Finderskeepers Christmas i Århus, og vil også blogge om nogle lækre Knorr produkter, som jeg har modtaget i forbindelse med en konkurrence om bæredygtighed og fokus på madspild. Så hold øje med bloggen. 

Har I fået købt alle jeres julegaver, og fået bagt en masse julekager? læg gerne en besked under blogindlægget. Rigtig glædelig december til jer alle. Aaatjjuu.



Lækre juleboller fra Sif Orellana's e-julebog. Englene synger. 


Skøn Knorr suppe på en kold vinterdag, det varmer helt ned i tæerne. 

Endnu en skøn træningstur er afsluttet, og kan nyde et par lækre dadelkugler og en tår vand, på turen hjem langs århusbugten. Love it. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar