tirsdag den 6. oktober 2015

Kanelsnegle, i en sundere udgave...

Kanelsnegle, i en sundere udgave. 


En lille lækkerbisken til en kop te / mokka, i en sundere version.

Kanelsnegle, i en sundere udgave. 
Jeg elsker en god kanelsnegl, men blodsukkeret stikker jo fuldstændig af ved indtagelse af en af de virkelig syndige, selvom de smager fantastisk godt!. 

Jeg søger gerne efter sundere alternativer, og er nået frem til denne lækre kanelsnegl. Hvis du ønsker mere "guf" i kanelsneglen, kan du tilsætte mere remonce og alternativt lidt kokosolie, så den bliver mere grødet. 

Ingredienser: 
  • 50 gram kokosolie - uden at smelte det.
  • 2,5 dl skummetmælk
  • 15 gram gær
  • 2 æg (det ene anvendes til pensling).
  • 1 spsk sukrin (alternativt rørsukker). 
  • 250 gram hvedemel /ølandshvede 
  • 200 gram rugmel 
  • 1 tsk. salt
  • Hasselnødder som topping.
Remonce:
Hvis du ønsker mere remonce, kan du tilsætte lidt kokosolie. Det er en mere skrabet udgave, for at gøre dem sundere. 
  • 3 æbler 
  • 3 spsk. brun farin 
  • 1 tsk stødt kanel.
Fremgangsmåde, Remonce: 
  • Skræl æblerne og riv dem på et rivejern. 
  • Bland æbler med brun farin og kanel. Evt. lidt kokosolie, hvis du ønsker mere "guf". 
Fremgangsmåde, kanelsnegle:
  • Lun mælken (lillefingervarm) og bland det sammen med kokosolie.
  • Rør gæren ud i massen.
  • Tilsæt det ene æg og pisk det i massen. 
  • Tilsæt sukker, salt og mel og ælt dejen godt sammen, til den er smidig. 
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
  • Rul dejen til et rektangel 30 X 40. Anvend gerne et stykke bagepapir, så dejen ikke sidder fast på bordet. 
  • Smør remonce ud på dejen, så den dækker det meste. 
  • Rul nu dejen sammen på den lange ende som en roulade. Gør det fast, men forsigtigt. 
  • Beklæd en form 21 x 21 cm med bagepapir og del "rouladen" i 16 lige store stykker. Ved at lægge dem tæt sammen, holdes remonce inde i kanelsneglene.  
  • Lad kanelsneglene efterhæve imens du opvarmer ovnen. 
  • Pisk det andet æg og pensl kanelsnegle. Pynt med hasselnødder.
  • Bag kanelsneglene midt i ovnen til de er gyldne. Hver ovn er forskellig, så hold øje med dem. 
  • Nyd dem lune. 
Tip: 
  • De er frysevenlige. Lad dem køle af inden du fryser dem. 
  • Ved optøning, lad dem tø langsomt op på køkkenbordet, og lun dem på en brødrister eller i ovnen på 150 grader. 
Bon appetit. 

Se også opskrift på: Squash- og gulerodsmuffinsKærnemælkshorn med remonce og hindbærmarmeladeSunde banan- og blåbærmuffinsæble-/kanelmuffins & kageTærte med kokosremonce og bær. Søg på flere opskrifter ved at skrive "opskrift" i søgefeltet i højre kolonne.

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+. Bloggens 2 IG profiler: @justlove2ndhand og salgsprofil secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler.