mandag den 11. maj 2015

Skøn forårstærte ...

Skøn forårstærte.



Forårstærte. 
I går lavede jeg tærte til teenageren og jeg. Det er en af mine absolut "hofretter" og vores favoritretter, som jeg laver i mange afskygninger. Dog er det længe siden, at jeg har lavet tærte, så i går faldt valget på en lækker tomattærte. Jeg tilsætter kun salt i dejen når jeg anvender bacon i tærten. Tærten vil få en for salt smag, hvis der også tilsættes salt i æggemassen og fyldet. 

Dejen kan variere afhængig af hvilken mel jeg har på lager. Udover smør og lidt salt, brugte jeg ø-landshvedemel fra Gram Slot (Rema1000), hvid hvedemel og Amo sigtemel. Forholdet 60/20/20 mellem de 3 forskellige meltyper. Det blev ikke afmålt helt præcist. Bruger ca. 175 gram mel i alt. 

Ingredienser, dej:
  • ca. 100 gram smør. 
  • Et drys groft atlanterhavssalt, urtekram
  • 60% Økologisk groftsigtet ø-landshvedemel, Gram Slot,20% Amo sigtemel 20%, hvid hvedemel fuldkorn.
  • ca. 3 spsk vand. 
Fremgangsmåde: 
  • Afmål mel og hæld det i en skål med plads til at samle den.
  • Tilsæt salt. 
  • Smuldre smør sammen med mel. Er det koldt, kan du rive det som ost på den store klinge på et rivejern. 
  • Saml dejen med vandet, til den har en fast og lidt blød konsistens. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis den er svær at samle. 
  • Put film omkring dejen og læg den på køl i ½ time. 
  • Smør et tærtefad med lidt olie, kun lige så den bliver fugtig.
  • Drys lidt mel på køkkenbordet, og rul dejen ud så den passer med at den også går op af kanten, og skær resten af dejen af. 
  • Prik med en gaffel rundt i dejen, så den ikke bobler op under forbagning. 
  • Forbag tærtedejen i ca. 10 min. på 175 grader til den er let gylden. 
Ingredienser, tærte:  
  • 3 store røde modne tomater. 
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 løg, almindelige
  • 1 pk. bacon 
  • 1 pk. skinke
fremgangsmåde, tærtefyld: 
  • Skyl grøntsager. 
  • Skær løg & forårsløg og svits dem på en pande med lidt olie ved høj varme. 
  • Tilsæt bacon og skinke.
  • Skær tomater i tynde skiver og læg dem til side.
  • Når tærtedejen er forbagt fordeles fyldet, og herefter æggemassen i tærtefadet. 
  • Fordel tomatskiverne øverst og pynt med nødder og frisk timian 
Ingredienser, æggemasse: 
  • 3 æg fra glade høns
  • 3/4 pk. Tex Mex gratineringsost
  • 1 knsp. stødt ingefær
  • 1 knsp. revet muskatnød
  • Peber, friskkværnet.
  • Kaffefløde 9%, bruger 3/4 af en kaffefløde på 1/4. 
Fremgangsmåde: 
  • Pisk æg sammen med kaffefløde med piskeris.
  • tilsæt krydderier og pisk igen til det bliver godt fordelt. 
  • Vend Tex mex gratineringsost i.  
  • fordeling af æggemasse: se under fremgangsmåde tærtefyld
Pynt: Frisk timian, og lidt hasselnødder, peanuts eller pinjekerner

Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter til den er gylden. Lad tærten køle let af og server den evt. med en let salat. 

Bon appetit. 

Obs: 
Scrol ned i bunden af bloggen, hvor du kan finde favorit blogindlæg samt de blogs og favoritsider, der inspirer mig. Følg mig også meget gerne på BlogLovin - øverste venstre hjørne af bloggen - klik FØLG. Du kan også følge mig på Google+ og på min facebookside knyttet til bloggen Justlove2ndhandbyleneb.. Følg mig også meget gerne på mine to instagramprofiler @justlove2ndhand og min salgsprofil @secondhand_aarhus_bylene. Du er mere end velkommen til, at lægge en besked i kommentarsporet. Altid hyggeligt at høre fra jer. .0) 

Er du blogger og låner mine opskrifter, da link gerne til min blog og har du spørgsmål til opskrifter eller andet på min blog, da skriv en mail eller besked under blogindlægget. På forhånd tak .0) Lene

Forberedelse af tærte med grøntsagfyld, bacon og skinke. Bon appetit