søndag den 20. december 2015

Dadelkugler til jul - sundt juleguf.

Dadelkugler til jul - sundt juleguf.



Lækre dadelkugler, som er lækre og sunde og holder et stabilt blodsukker. Bon appetit. 

Dadelkugler til jul
Jeg ved det. Der er gået lang tid siden jeg sidst har postet indlæg på bloggen. Har været så optaget af min praktik som startede for 14 dage siden, og har derfor givet bloggen en lille pause. Har flere blogindlæg liggende i kladder bl.a. om bæredygtige gaver, men har ikke nået at poste dem. Nu har jeg lidt fri inden min praktik fortsætter 4. januar, og har derfor igen tid og energi til at blogge igen inden jul. Håber I alle har nydt december med julebag & hygge.

Det er jul og det betyder, at der er mange fristelser alle steder med juleguf og kager. Men for at blodsukkeret ikke løber helt løbsk i december, laver jeg udover konfekt (en smule!) de lækre dadelkugler som bare smager så godt! Mængden af konfekt bliver ikke så stor i år, da teenageren tager til fyn for at fejre julen hos sine bedsteforældre. Men lidt skal der være, til juledagene inden han stikker af. Det bliver svært at undvære hans dejlige selskab, men så må vi bare sørge for at hygge igennem med go' mad & snacks. 

Opskrift på dadelkugler. 

Ingredienser
  • 10 Medjool dadler - eller alm. friske dadler (Udstenes!).
  • 4 spsk. Urtekram mysli. Det variere lidt. Men er fan af dem med høj fuldkornsprocent. Se udvalget her 
  • 2 spsk. Kokosmel. 
  • 1 spsk mandler / hasselnødder. 
  • 1-2 spsk. kokosolie. Jeg lader den bare være blød uden at smelte den. 
  • 1 spsk. Kakao, fairtrade. 
  • 1 knsp. Lakridspulver. 
  • 1 knsp. Kanel, stødt. 
  • 1 knsp. vaniljepulver, urtekram.
  • lidt vand. 
  • lidt romessens. (kan undlades). 
Fremgangsmåde: 

Jeg starter med at forberede pynten til dadelkuglerne:  
  • Blend kokosmel først for at sikre, at kokosmelen bliver helt hvid. Rengør Minihakkeren let med et viskestykke.
  • Blend herefter de frysetørret hindbær, så det bliver helt fint.
  • Anret i 2 små skåle, så de er klar når dadelkuglerne skal pyntes. 
Dadelmassen: 
  • Udsten dadlerne og blend dem sammen med mysli, mandler & hasselnødder i en minihakker. 
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend massen godt sammen med kokosolie, lidt vand og/eller romessens så massen bliver blød , men fortsat lidt fast i konsistensen. 
  • Smag til og tilsæt evt. lidt ekstra. Det er smag og behag hvad man bedst kan lide, men doser i små mængder så der er balance.
  • Sæt massen på køl i ½ time. Så bliver den lettere at arbejde med, når der skal trilles kugler.
  • Tag massen ud af køleskabet og lad den stå et øjeblik hvis den er blevet meget hård. 
  • Tril nu kugler og sæt på en tallerken. Det letteste er, at trille alle kugler i ensartet størrelse på én gang, og så pynte dem bagefter. 
  • Tril nu dadelkuglerne og pynt dem. 
  • Anret på et fad og sæt dem på køl i mindst ½ time så de når at blive kølige inden servering. 
  • De dadelkugler som ikke spises med det samme, kan med fordel gemmes i en lufttæt boks i køleskab. Holder sig i 2-3 dage i køleskab. (ikke i mit!) ;) 
Pynt
  • frysetørret hindbær, blendet.
  • Kokos, blendet. 
  • alternativt kakao / blendet nødder. Kun fantasien sætter grænsen for hvilken pynt du ønsker. 

Bon appetit. 


Obs: 
Scrol ned i bunden af bloggen, hvor du kan finde top 10 favorit blogindlæg samt de blogge & favoritsider, der inspirere mig i min hverdag. Følg også gerne bloggens facebookprofil og BlogLovin

Bloggen har også IG profilerne @justlove2ndhand & salgsprofilen @secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger nyt og 2ndhand tøj & boligting. 

Har du spørgsmål til opskrifter eller andet på bloggen, er du velkommen til, at skrive i blogindlægget eller send en mail på e-mail: justlove2ndhand@gmail.com - tak fordi du læser med. .0)


Altid vigtigt med en smagstest, for at finde balancen imellem de forskellige ingredienser. Bon appetit.