fredag den 2. januar 2015

Klar til næste sæson af Badehotellet #2 ?

Klar til næste sæson af Badehotellet #2 ? 


Er du klar til, at følge med i Badehotellet #2, der har premiere 12.januar 2015? 

Var du en af dem som fulgte trofast med i første sæson af badehotellet, kan du sætte dig mageligt til rette, og følge med i Badehotellet #2, der starter 12. januar. 


Fulgte du ikke med i første sæson, er der en god mulighed for, at se afsnittene på www.tv2.dk. og på Badehotellets officielle facebookside, hvor holdet bag Badethotellet løbende uploader forskellige links. 

Jeg var selv en af dem som fulgte med i Badehotellet #1, og så også gerne genudsendelserne, da jeg var vild med serien. Jeg elsker tiden i 20'erne, hvor serien udspiller sig. Både tidens modetrend, de forskellige karakterer - og ikke mindst sproget. 

I denne sæson af badehotellet nøjes jeg dog ikke med, at følge med i serien fra min sofa. Nej, jeg tjekker nemlig selv ind på badehotellet #2. Ja, Du læste rigtigt! Sammen med 7 andre skønne statister, tjekker jeg ind på Badehotellet sammen med mange af de fantastiske skuespillere i serien.   

I foråret søgte Badehotellet statister til sæson 2. De havde ikke før brugt statister til serien. 60 deltagere ansøgte om, at komme med som statister. Kun 8 kom igennem nåleøjet. De skulle bruge 4 kvinder og 4 mænd. 

Jeg må indrømme, at jeg var meget tæt på at få kaffen galt i halsen da jeg fik beskeden om, at jeg var en af de 4 kvinder der var blevet udvalgt til at deltage!! Endnu sjovere var det, at fortælle teenageren beskeden og se hans ansigtsudtryk! Kun de 7 andre statister, filmholdet bag Badehotellet og teenageren har vidst det. 

Da jeg har tavshedspligt, kan jeg derfor ikke røbe hvilke afsnit jeg deltager i, og hvor mange scener. Ja, måske det bare er et lille glimt af mig. Men jeg var der. Og de 2 dage jeg var på settet sammen med de 7 øvrige statister og hele holdet bag Badehotellet, var en helt uvurderlig oplevelse. Som en drøm. Først at blive stylet af en professionel stylist, få sat hår i 20'er stil og være iklædt kostumer fra 20'erne, var en helt unik og virkelig sjov oplevelse. Jeg nev mig i armen flere gange og tænkte - kan det virkelig være sandt, at jeg er en del af dette univers?! 

Juleaften valgte jeg, at fortælle min familie den store overraskelse, da vi sad over middagen. De synes også det var ret sjovt, at jeg skulle være med i Badehotellet #2. Det var samtidig en stor lettelse endelig, at kunne fortælle om min deltagelse, for det er længe at skulle holde på sådan en hemmelighed. 

Den hemmelige mission foregik i foråret, hvor jeg alene tog til København. Her skulle jeg ved første møde hilse på holdet bag Badehotellet og mødte nogle af skuespillerne og statisterne. Det var også dagen, hvor jeg skulle afprøve kostumer. Der skulle være styr på hår & makeup, så stylisten vidste præcist hvordan jeg skulle styles på selve optagelsesdagen. På denne dag var vi rigtig mange, der skulle styles samtidig. Det betød, at jeg allerede skulle møde på settet kl. 06.45. Sharp! 

Du kan læse mere om min hemmelige mission, der altså foregik i København, i foråret 2014. 

Først når de enkelte afsnit er vist, kan jeg røbe hvilke scener jeg deltog i. Indtil da, må du bare prøve om du kan spotte mig. Der er premiere d. 12. januar 2015. God fornøjelse. ;)  

Før mit første møde på SF Producktion, var jeg forbi Vintage Divine for at finde inspiration til tøj & tilbehør. Det er en lille butik der ligger i Høegh-Guldbergsgade i Århus, hvor du finder vintagetøj: kjoler, frakker, sko, nederdele og accessories i høj kvalitet. Ejeren af butikken har bygget den op igennem flere år. Det er en oplevelse i sig selv, at træde ind i butikken og du møder en fantastisk sød, dygtig og moden kvinde, der råder dig professionelt - og man mærker tydeligt hendes store passion for vintage. Udover den fine vintagebutik, har hun en webshop, hvor du kan se et stort udvalg i forskellige tidsaldre. 

Jeg fik lov at låne lidt forskelligt tøj og tilbehør til mit møde. Kig endelig forbi hvis du bor i Århus, eller smut forbi webshoppen eller facebooksiden, hvor hun også løbende opdatere med nye kjoler og nyheder. Har også tilføjet webshoppen til favoritsider i bunden af min blog. Scrol helt ned i bunden,  hvor du kan finde de 10 mest læste blogindlæg på min blog, samt de blogs og favoritsider som inspirere mig i min hverdag. 



Hemmelig mission i foråret til SF Film Production, der ligger tæt på Ledøje ved Albertslund. 


Hemmelig mission i foråret til SF Film Production, der ligger langt ude på landet tæt på Ledøje ved Albertslund.  

1 kommentar:

  1. Hei er du interessert i å få et hurtiglån helt ned til 2 % rente. For mer info kontakt lånefirmaet vårt via e-post på millerfreddy21@gmail.com

    SvarSlet