tirsdag den 23. december 2014

Bæredygtig jul og undgå mad-spild.....

Bæredygtig jul og undgå madspild.  


Tænk bæredygtigt i julen, ved at bruge resterne til nye spændende retter. Rigtig glædelig jul til jer alle & Godt nytår 2015. .0)

Lav lækre klatkager på resterne af enten havregrød og risengrød i julen. En lækker snack til en lille hyggestund. Brug resterne til nye inspirerende og lækre retter i julen. Bon appetit. .0)

Kære alle. 
Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul & godt nytår, håber I får en fantastisk jul med jeres familier.

Har selv ligget syg med influenza efter min løbetur langs havet og i Riisskov i sidste uge. Motion er sundt, og det er mental styrke for mig at komme ud og træne og lytte til havets bølger, men vejret er også lunefuldt, så derfor blev jeg lammet af influenza, og har ikke kunne jule ret meget. Det er blevet til en smule, men jeg tager det nu i det tempo kan jeg kan overskue. 

Med stor fokus og interesse i bæredygtighed & secondhand, vil jeg også komme med et kærligt opråb her i juletiden, hvor rigtig mange køber stort ind, for at sikre sig, at de nu har ALT til juledagene. 

Spar på den lækre julemad, og brug resterne til nye lækre retter i juledagene, på frokostbordene. Har du overskud, så giv til dem som rækker hånden ud. Det kan være svært, at række hånden ud til fremmed, men det er meget lærerigt begge veje. At tage imod og give. Du vil helt sikkert opleve positiv respons begge veje. 

Mht. gaver og julepynt, så kan rigtig mange gaver købes brugt, så du også tænker bæredygtigt og skåner miljøet. Jeg var i genbrugsbutikken i går, hvor jeg fandt noget fint julepynt til juletræet, som jeg har fået gratis af en pige i år, fordi hun skulle fejre julen hos hendes forældre, og derfor ikke fik brug for juletræet. Jeg hentede det tidligt 4. advent, og min søn blev rigtig overrasket og glad for, at han fik et juletræ i år. Det er ikke noget han er vant til, da vi for det første har en meget lille stue, så der ikke er meget plads, og så har vi altid fejret julen andre steder end hjemme. Men i år skulle han have et juletræ, og det pynter så fint i stuen med genbrugspynt. .0) 

Rigtig glædelig jul & godt nytår. <3 Kærligst Lene. <3

Mette Blomsterberg's lækre vaniljekranse. Posen gik itu ved første tryk, så de fik et lidt rustikt udtryk, men smagen er fantastisk. Englene synger, Uhm. 



Så blev juletræet pyntet. Teenageren blev glad og overrasket over, at der på 4. advent stod et juletræ i stuen. Det er noget vi ikke har haft i mange år, da vi altid har holdt julen andre steder end hjemme Nu er det pyntet og klar til at blive spist. Der er også gemt en vaniljekrans til Morten Heiberg, hvis ikke han har spist nok. 45 på en dag er godt klaret, men vi har gemt en til dig, hvis du kan klemme flere ned! ;0) 

onsdag den 17. december 2014

Lidt flere december glimt ....

Lidt flere december glimt .... 


Bagte forleden Mette Blomsterberg's lækre vaniljekranse. Posen gik desværre itu efter første tryk, så det var med tungen lige i munden, at forme dem kun med tyllen. Det gav et lidt rustik udtryk, men de smager som en drøm. Man skal ikke gå ned på udstyr, så der er sat en stofpose med tyller på ønskesedlen, og så må jeg i træningslejr. 



Decembertræning med 8,69 km løb inkl. trappetræning. Fantastisk, at det er muligt at løbe i december måned uden sne. 



Smuk tur hjem langs århusbugten efter løbetræning. Det giver mig mental styrke og energi til hverdagens mange opgaver. 


Det er ikke meget, at jeg er nået forbi bloggen i den sidste uges tid. Har været optaget af mange projekter, og så har min pc været ramt af virus, så den har kørt meget ustabilt. Er meget glad for, at have en teenager som privat support. Det koster vist en ekstra julegave, med hans store hjælpsomhed trods sygdom. 

Har også brugt mange timer i mit køkken på at lave forskelige lækre vinterretter og har prøvebagt flere julekager. Det er både blevet til Sif Orellana's lækre pebernødder og juleboller og sund konfekt fra e-julebogen "Vores Jul", som hun har lavet i samarbejde med Claus Dalby og Anette Harbech Olesen. Har ikke prøvet, at bage vaniljekranse, så da jeg fandt Mette Blomsterberg's lækre vaniljekranse, måtte de selvfølgelig prøves. Opskriften fandt jeg på magasinet Mad & Bolig - englene synger i det lille hjem. 

Da jeg skulle presse dejen ud, gik posen selvfølgelig i stykker ved første tryk. Så det var med tungen lige i munden, at jeg med den lille tyl fik formet dem, så de også kom til at få form som vaniljekranse. Udtrykket er derfor lidt rustik, men de smager fantastisk. Man skal ikke gå ned på udstyr, så jeg vil have købt en stofpose med forskellige tyller, og så må jeg ellers i træningslejr. Se flere af Mette Blomsterbergs's lækre opskrifter lige her

Det er også blevet til flere skønne løbeture langs havet og i skoven. Fantastisk at det endnu er muligt, at løbe i skoven i december måned. Da jeg ikke har fået købt vintertights, har jeg lånt teenagerens fodboldstrømper. Det er lige koldt nok, at løbe i 3/4 tights om vinteren, så jeg skal have købt både vinter løbetights & langærmet t-shirts til vintertræningen. Desværre har jeg reddet mig en omgang influenza. Turen hjem langs havet i mandags blev noget koldere end forventet, da det startede med at regne på vejen hjem. Teenageren har også været syg et par dage, så det er nok en god blanding af nedkøling og teenagerens sygdom, der har ramt mig. 

Indenfor de nærmeste dage, vil jeg fortælle lidt om min tur på Finderskeepers Christmas i Århus, og vil også blogge om nogle lækre Knorr produkter, som jeg har modtaget i forbindelse med en konkurrence om bæredygtighed og fokus på madspild. Så hold øje med bloggen. 

Har I fået købt alle jeres julegaver, og fået bagt en masse julekager? læg gerne en besked under blogindlægget. Rigtig glædelig december til jer alle. Aaatjjuu.



Lækre juleboller fra Sif Orellana's e-julebog. Englene synger. 


Skøn Knorr suppe på en kold vinterdag, det varmer helt ned i tæerne. 

Endnu en skøn træningstur er afsluttet, og kan nyde et par lækre dadelkugler og en tår vand, på turen hjem langs århusbugten. Love it. 

søndag den 7. december 2014

December i glimt....

December glimt.



Nyt legetøj i køkkenet, YEAR. Ren nostalgi. Og Skøn morgenmad med yogurt, mysli & en lækker æblebolle, englene synger. 


Har prøvebagt Sif Orellana's pebernødder fra e-julebogen, imens jeg lyttede til peberkagesangen fra Hakkebakkeskoven, sødeste julesang. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
December er godt igang, og det kan mærkes på temperaturen. Det er ganske enkelt hundekoldt.  Har ikke nået ud og løbe pga. de lave temperaturer. Men gider ikke løbe i regnvejr og når det er rigtig vandkoldt. Skal have købt et par vinter løbetights og løbetrøjer med lange ærmer, så jeg er beredt til vintertræningen. På de meget kolde dage, vil jeg igang med at svømme i Badeanstalten Spanien, for at fastholde min træning. Jeg fastholder mit coreprogram, som jeg træner hjemme på stuegulvet på et underlag. 

December er også en tid, hvor der bliver julehygget. Der bages juleboller og kager i stor stil. Og hvad er mere hyggeligt, end at lytte til peberkagesangen fra Hakkebakkeskoven imens jeg bager Sif Orellana's pebernødder fra e-julebogen. Sødeste julesang og vækker minder fra barndommen. Har også været heldig, at finde en skøn gammel brød-/pålægsmaskine til den nette sum af 125 kr. Ren nostalgi og sjovt legetøj i køkkenet, og så matcher den perfekt ind til mit gamle lyseblå skab

Forleden fik jeg sendt min giveaway til vinderen af konkurrencen, og håber, at Karen får luftet både neglelak & Pilgrim øreringe til årets julefrokoster, og får inviteret familien på besøg til kaffemik så de sammen kan nyde det lækre økokræs. Vil sætte en ny giveaway igang i løbet af vinteren, så hold endelig et skarpt øje med bloggen. Det er så hyggeligt og sjovt at forkæle mine læsere, og dejligt I vil lege med. 

Pakkeposten holder formen i denne tid, ha! Har været heldig, at vinde nogle lækre ting (surprise!). Venter på, at 2 af pakkerne dukker op, og kan først udløse spændingen, når de kommer. 

Tidligere på ugen hjalp jeg en sød pige i mit netværk. Hun blev så elektrisk glad! Jeg ser for mig, at hun forsat danser rundt i stuen af glæde. Fredag modtog jeg så den fineste pakke som tak for hjælpen - se foto på min instagram @justlove2ndhand og på facebook. I pakken gemte der sig en juleæske med juleguf med det sødeste kort. Tak Helse. Det er de små ting i hverdagen der gør lykke, og det er bare så dejligt, at kunne hjælpe hinanden. <3 

I går stod jeg tidligt op, for at tage på Finderskeepers Christmas i Århus. For at undgå, at stå i kø i flere timer, valgte jeg at tage afsted tidligt - også for at være heldig at få fat i en af de lækre goodiebags som de første 100 kunder i køen får både lørdag og søndag. Vil fortælle mere om dette i et særskilt blogindlæg, i løbet af næste uge. 

Vil ønske jer alle en rigtig dejlig 2. advent. Jeg har spist sen morgenmad med teenageren, da jeg er  kommet lidt sent i seng de sidste par dage. Han vækket mig ved at vise, at han havde sat håret med sin nissegaveJeg har også fået en nissegave i dag. Vandt forleden et gavekort på 100 kr. til Cocopanda.dk, så det var jo en perfekt nissegave til os begge to. Man kan virkelig få mange lækre hårprodukter til en god pris. 

Teenageren har haft projektuge, og skal i forlængelse af denne forberede sin fremlæggelse til tirsdag. Jeg vil bruge dagen på, at slappe af og bage lidt nye lækkerier til december. Hvad skal du mon lave i dag? Altid hyggeligt at høre fra jer, så læg meget gerne en kommentar under blogindlægget, hvis du har lyst. 

Instagram blog- og salgsprofil med salg af secondhandtøj & bolig. 
I bunden af bloggen kan du finde favoritblogindlæg, samt de favoritsider og øvrige blogs, som inspirere mig i hverdagen. Du kan også følge mig via bloglovin, ved at klikke på link i øverste venstre hjørne på bloggen. Jeg har planer om, at vil ændre på bloggens opsætning, så den bliver mere læsevenlig. Det er dog en proces der tager tid, og derfor noget som vil ske på sigt.  

I forlængelse af bloggen har jeg oprettet instagramprofiler. Jeg har oprettet profilen @justlove2ndhand, og har fornyelig oprettet pro-filen @secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger ud af secondhand tøj & boligting. Du kan hente varen i Århus C, men også få varen tilsendt ved betaling af porto. Tunge ting bedes dog afhentet i Århus C i følge aftale. Du er meget velkommen til, at følge mig på begge profiler. Link til bloggen, er også at finde på begge profiler i bio. Så kan du på farten læse med, hvis du har lyst. Smil Lene .0)



Æg, kaffe & havregrød med dadler & mandler. Så starter dagen godt.

Dejlig overraskelse fra en skøn Q'inde, som tak for hjælpen. Hun er vist forsat elektrisk af glæde. Tak "Helse". 





































Der jules i december med lækre dadelkugler & havregrød. Julestjernen er lavet af teenagerens storesøster (på sin fars side). Så fin. 

søndag den 30. november 2014

1. Advent oppe under loftet....


1. advent oppe under loftet. 


Julehygge i entreen med lille juletræ, kravlenisser og slikstokke. 



Morgenmad med Sif's lækre boller, Gouda ost og hårdkogt æg.

Så viste kalenderen d. 3o. november og dermed også 1. søndag i advent. Jeg stod op kl. 08.30 og nød stille og roligt min morgenkaffe. Til morgenmad nød jeg en af Sif' lækre decemberboller som jeg bagte forleden dag og et smileæg der endte med at blive hårdkogt, da jeg havde gang i lidt for mange ting på een gang. Clubtan tilbød sol for 10 kr. som et adventstilbud, og det kunne jeg ikke sige nej til. Her i vinterperioden tager jeg lidt sol, da mine led kan være noget så udsatte for kulde, og det kan være noget så smertefuldt. Så jeg nyder engang i mellem i vinterperioden. at slappe af og blive varmet godt igennem. Samtidig giver det også lidt kulør her i vinterperioden. 

Fik herefter handlet ind, og fik købt de sidste ting til advents- og kalenderdekoration. I går var jeg så heldig, at finde et mindre juletræ i Rema1000 til vores entre´. Da vi bor i en mindre lejlighed og derfor ikke har så meget plads, vil et stort juletræ fylde en del. Så det lille juletræ vil skabe hygge i december måned. Det er noget så hyggeligt hvert år, at finde julekassen frem på vores loftsrum. Og når jeg begynder at rumstere med den, så vågner "loftsnissen" også. Og jeg er sikker på, at han allerede i morgen vil lave drillerier. For teenageren fik spist alt risengrød til aften uden loftnissen fik noget! Loftsnissen har altid lavet "ballade" i december, og den driller når man mindst venter det. Tør slet ikke tænke på, hvad den vil finde på i morgen! ;0) 

I mange år har sliknissen siddet på toppen af karlekammerskabet ind til køkkenet, og den bliver fyldt med forskelligt "juleguf". Der har den siddet i mange år i hele december måned. I dag var der gemt vaniljekranse, men det er aldrig til at vide hvad den gemmer på. Den ene dag kan det være vaniljekranse, den næste noget helt andet. Når man bor oppe under loftet, så sker der hele tiden tryllerier her i december.

I farten kom jeg til at tænde alle 4 lys i adventsdekorationen. Det må da betyde, at det snart er jul, ha! Fadet jeg anvender til adventsdekorationen, har jeg anvendt i flere år. Er gået fra at bruge adventskranse af gran, af hensyn til sikkerheden. Jeg føler mig mere tryg ved, at have lysene stående på et fad. Jeg fylder så bunden af fadet med kaffebønner, og der spreder sig en skøn duft af kaffe. Kalenderlyset nåede jeg ikke, at lave inden jeg tog bil-lederne, men har anvendt en gammel rød Casagent kop, hvor hanken er gået itu. Jeg fyldte den med ler, og pyntet med frisk grønt mos og har sat et tyndt aflangt hvidt lys i med sølvhjerter. De går igen i servietterne, så der er en rød tråd. Vil i morgen ud og finde lidt naturmaterialer i skoven som pynt. 

Jeg er til det enkle udtryk og en god måde, at tænke bæredygtighed ind i dekorationerne, ved at bruge nogle af de kopper og fade, som jeg i forvejen har i skabene. Rigtig dejlig 1. advent. .0) 


Adventshygge med teenageren. Risengrød & nisseøl. Adventsdekoraton er lavet på et gammelt fad, og på en bund af kaffebønner. 


Sliknissen har fundet sin plads på karlekammerskabet i køkkenet, og er altid fyldt med forskelligt lækkert juleguf, uhm. 

fredag den 28. november 2014

And The Winner Is.....

And The Winner Is..... 








Karen Westberg

Stort tillykke du har vundet min giveaway 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Karens svar på spørgsmålene i min giveaway var:

1. Forkælelse er en god kop kaffe i byen 
med en tilhørende kanelfætter. 

2: Jeg vil invitere min familie til kaffe og hjemmebag

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Kære Karen
håber at du vil få glæde af alle sagerne her 
december, og du vil få tid til, at invitere din familie 
til hjemmebag. - Det lyder så hyggeligt, og håber 
både te & kager smager dig/jer.

kontakt mig på blogmail: justlove2ndhand@gmail.com 

Oplys mig fulde navn og adresse, så sørger jeg for, at 
sende alle herlighederne til dig, når kagerne er kommet ud af 
ovnen og kølet helt ned og klar til, at blive sendt til dig. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Tak til jer alle for deltagelsen i min lille giveaway. 

Det er super dejligt og hyggeligt, at I har lyst til at lege 
med og super skønt, at forkæle mine læsere på bloggen. 

Vil snart finde på en ny giveaway til jer, så hold endelig 
øje med aktiviteterne på bloggen løbet af vinteren. 

<3 Pas på hinanden derude, og husk og forkæl dig selv. <3 

Smil Lene .0))  






torsdag den 27. november 2014

November status & små glimt....

November status & små glimt.  



Nyder Valdemarsro's lækre ølkage med SMØR & en kop Pukka te, imens jeg arbejder på at lave november giveaway på bloggen. 



Restemad fra dagen før. Frikadeller og rodfrugter til frokost. Uhm.

November har været fyldt op med mange projekter af den gode og rare slags. Har brugt mange timer i køkkenet, hvor jeg har afprøvet nye spændende opskrifter af, så der har spredt sig en duft af både friskbagte boller og lækre hverdagsretter i køkkenet. Mågerne har kredset omkring køkkenvinduet, og teenageren har rendt i fast rutefart fra teenageværelset til køkkenet, for at agere smagstester for de mange lækkerier af både efterårsretter, ølkage og skønne decemberboller.

Sif Orellana har i samarbejde med Claus Dalby og Anette Harbech Olesen udarbejdet en e-bog Vores Jul, med hver deres tips til lækre opskrifter og inspiration til julen. Jeg måtte bare afprøve Sif's lækre decemberboller. Og englene sang. Hun er så inspirerende og sød, så man bare ikke kan lade være med, at være vild med hende. Så nu er der smidt 3 poser i fryseren med æble- og decemberboller.  

I sidste uge, var jeg så heldig at få et par billetter til et foredrag med skuespiller, foredragsholder og entertainer Peter Mygind, hvor han fortalte om hvordan du som forældre og dine børn kan styrke fællesskabet, og på den måde minimere risikoen for mobning. Hans egen søn blev 2 gange på halvanden måned overfaldet af drengebander for ca.7 år siden. Siden har Peter Mygind holdt mere end 400 foredrag om mobning, og hvad vi som forældre kan gøre for, at hjælpe vores børn til at skabe et sundt fællesskab i klassen. At være i rum med Peter Mygind er altid en fest. Som at indtage en dobbelt espresso. Positiv energi og kram til alle! Det gjorde ikke foredraget mindre underholdende med hans hverdagsberetninger om hans 2 teenagere. Juuuuuuice og sure sokker er også hverdag her, ha!

Som bonusinfo vil jeg lige oplyse, at du kan købe Peter Myginds bog Myginds Mission lige her - Den fås også som lydbog og e-bog. Jeg har endnu ikke selv læst den, men efter det spændende foredrag, er den sat på min egen ønskeseddel. 

I november er jeg også startet op i et coachingforløb hos en erhvervscoach i AS3. Er i en proces, hvor jeg er ved at finde ind til hvad jeg virkelig gerne vil. Føler mig låst fast i min situation og i sådan en proces, er det godt med en række professionelle værktøjer. Jeg ønsker at være i konstant udvikling både fagligt og personligt, og derfor deltager jeg også løbende i forskellige workshops og foredrag i personlig udvikling. Tilmeldte mig derfor foredraget Brug din frygt og skab succes i coachingvirksomheden Mindjuice. Et rigtig spændende og givende foredrag, hvor jeg fik nogle gode redskaber til, at håndtere frygt i forskellige situationer i mit liv. Godt at være "klædt på" til livets udfordringer. 

Jeg har også haft rig lejlighed til, at spænde løbesko og vandbælte på og løbe langs havet og i Riis Skov inklusiv trappestep. Det giver mig et mentalt overskud i hverdagen og det er med til, at opretholde balance i min hverdag. Jeg kæmper i perioder med angst og myldretanker, og det er en måde at dæmpe angsten når den kommer snigende. Den må ikke gå ind og overtage i mit liv. Jeg bruger B.s. Christiansen som "mentor". Når jeg mærker at angsten kommer snigende, træder "BS" til, og giver mig de rigtige værktøjer, så jeg sikre mig, at jeg ikke kommer på afveje i mine tanker og følelser. Selvom jeg ikke kender ham personligt, er han for mig den rollemodel jeg aldrig selv har haft i mit liv. Selv med et positivt sind, vil der være både op- og nedture i ens liv. Det er måden hvorpå man tackler de udfordringer der kommer i livet,der er afgørende for om man får succes. Ikke succes målt i penge & prestige, men hvordan du er som menneske. Det er vigtigt for mig at leve et sandt liv, og jeg er ikke bange for, også at vise min sårbare side. Den har vi alle indeni os. Glansbilleder findes kun på tryk - med og uden glimmer. 

I weekenden nåede jeg også forbi min fars grav i Virklund. Min far døde for 8 år siden og nåede heldigvis selv at fortælle, hvor han gerne ville begraves. Dejligt at have et sted hvor jeg kan gå hen og tænke på ham. Vi delte et stykke ølkage. Det var ganske rart og hyggeligt på en kold novemberdag. Det var også for at ønske ham tillykke med hans fødselsdag. Han ville være blevet 84 år. Tillykke far. <3 

Giveaway på bloggen: 
Har også sat en giveaway igang på bloggen, hvor du kan vinde lækkert økokræs og andre lækkerier. Jeg trækker en vinder fredag kl. 12, så du kan lige nå det, hvis du vil have et lod med i puljen. Alle må lege med, og kan deltage med 1 lod. Tjek ind her.

Ny instagram salgsprofil: 
I forlængelse af bloggen, har jeg oprettet en salgs-profil @secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger ud af både nyt & secondhand tøj & boligting. Du kan betale med mobilepay, og du er også velkommen til, at afhente i Århus C i følge aftale. Har i forvejen min blogprofil @justlove2ndhand, hvor du også er meget velkommen til at følge mig. 

Blogrulle, favoritsider, Top10 blogindlæg og Bloglovin. 
Ved at scrolle helt ned i bunden af bloggen, kan du finde de blogs og favoritsider, der giver mig inspiration i min hverdag. Du kan også finde de 10 mest læste blogindlæg på bloggen, og du kan følge min blog via BlogLovin, ved at klikke på link i øverste venstre hjørne, klik på Follow knappen.

Det vare ikke længe før vi kan rive kalenderbladet af for november måned. Det betyder, at vi snart træder ind i  julemåneden og skal igang med forberedelse af kalender-, adventdekoration samt adventgaver til teenageren. Rigtig skøn november, og tak fordi du læste med. Smil Lene .0)



Der bages Decemberboller fra Sif Orellano's e-julebog. Jeg anvendte honning, dadler og hasselnødder i stedet for figener, svesker og valnødder, da jeg ikke havde de øvrige ingredienser til bollerne.  

Nybagte Decemberboller fra Sif Orellano's e-julebog og æbleboller. 


Smagstest af Sif Orellano's lækre decemberboller, englene synger. 


Novembertræning kan være kold, så jeg måtte låne teenagerens aflagte fodboldstrømper & skiundertøje. Lange vinter løbetights og svedabsorberende trøjer må på årets ønskeseddel til jul. 


Søndag besøgte jeg min fars gravsted, delte et stykke ølkage med ham, og fik en hyggelig sludder med ham. Tillykke med de 84 år, far.

fredag den 21. november 2014

VIND! - forkælelse til efteråret og julefrokosterne ......

VIND! - forkælelse til efteråret og julefrokosterne.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

OBS: 
Vinderen er udtrukket her. Hold øje, der vil komme flere giveaway på bloggen i løbet af vinteren - tak til alle der deltog. Altid dejligt at forkæle mine læsere på bloggen :)


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
obs: 
Min GIVEAWAY er ikke sponsoreret af virksomheder, men betalt af egne lommepenge. Det er ren og skær forkælelse af mine læsere på bloggen og nye læsere er også meget velkommen til, at komme ind i mit univers og læse med om bæredygtighed, secondhand, økologi, mad & kage - og de små glimt i min hverdag - Og deltagelse i min giveaway naturligvis. Læs mere om hvordan du deltager, længere nede i opslaget, og se foto af alle præmierne. 




Små ting
Sidste fredags efter en coachinglesson hos en erhvervscoach, købte jeg på hjemvejen en smuk buket blomster til mig selv. Man skal forkæle sig selv med små gaver. De smukke farver og duften der spreder sig i mit hjem, gør lykke hos mig. 

Hverdagen er ofte fyldt med en masse praktiske gøremål med indkøb, madlavning, vasketøj og rengøring. Og i en proces, hvor jeg lige nu går og finder ind til, hvad jeg virkelig gerne vil og mit hoved er fyldt op med en masse tanker om fremtiden, er en buket blomster med til, at bringe lidt lykke ind i min hverdag. Har skrevet det før, at det er de små ting, der betyder noget i mit liv. 

Nu hvor kalenderbladet viser november og efteråret viser sig fra sin virkelig rå og kolde side, er det også tid til indendørshygge med en skøn kop kaffe, te og lækkert hjemmebag. Måske med et skønt magasin eller bog, og nyde en tiltrængt pause. Eller invitere en veninde, kollega eller et familiemedlem på besøg til kaffe/te og hjemmebag. 




I efteråret og vinteren er huden også ekstra udsat for kulde og regn. Derfor er det særlig vigtigt at pleje ens hænder, så de holder sig pæne i efteråret. I november starter det jo så småt ud med julefrokoster og cafe´hygge med veninderne. Vil det så ikke være skønt, at have pæne hænder og flotte negle? 

I sommers var jeg så heldig at vinde et større gavekort til Pilgrim smykker via Magasinet Woman og valgte en række fine smykker. Alle med et fint og enkelt udtryk. Og som kan bruges til en hyggelig cafetur eller til julefrokost.  

For at gå efteråret i møde, vil jeg derfor gerne forkæle mine læsere på bloggen med en lille giveaway. Den består af følgende: 
  • En plade økologisk luksuschokolade fra Schweiz, 58% Dark & Orange. EU og Fairtrade mærket. Kan nydes til en kop te eller kaffe. Du kan også prøve, at bage de lækre chokoladekager som jeg bagte i torsdags, og bruge noget af chokoladen i dem.
  • Pukka te: en lille håndfuld af forskellige lækre Pukka te, der er økologisk og har en skøn smag. Bliver ikke bitre. 
  • Pilgrim ørestik i guld - ja hele 2 sæt. ikke ægte guld
  • Økologisk håndcreme. Organic Circle - perfekt til håndtasken. 
  • GOSH neglelak 617 With a twist - en flot brun farve til årets julefrokoster. GOSH neglelakker er helt uden formaldehyd og parfume. 
  • Friskbagte cookies sendes med sammen med alle herlighederne. De 2 på billedet er nok allerede spist af teenageren inden jeg sender giveaway afsted, så de vil selvfølgelig være friskbagte fra Lenes'Place. 
Det er meget enkelt at deltage i denne lille giveaway. Du skal bare i kommentarfeltet (under blogindlægget) fortælle: 
  • Hvad gør du for at forkæle dig selv i hverdagen? 
  • Hvem vil du gerne invitere på kaffe / te og hjemmebag? 
Alle er velkommen til at deltage - en kommentar pr. deltager.   

Jeg vil blive glad hvis du har lyst til at følge med på bloggen via BlogLovin i øverste venstre hjørne - tilmelde din mail nederst på bloggen og/eller knytte bloggen til Google + Det er dog ikke et krav. 

HUSK og skriv dit navn hvis du vælger ANONYM i kommentarfeltet.  

Jeg vil udtrække en vinder via random fredag d. 28. november 2014 kl.12.00, så vinderen hurtigt kan få glæde af sagerne i december. 

Jeg annoncere vinderen på bloggen, facebook, Google + og på min instagram profil @justlove2ndhand - vigtigt at du selv holder øje med opslaget. Henvender vinderen sig ikke efter 2 dage, kontakter jeg en ny vinder via Random. Vil gerne sende præmierne afsted kort efter, så vinderen hurtigt kan få glæde af præmierne.  

Præmierne er ikke sponsoreret af virksomheder. De er købt for mine egne lommepenge. De kan ikke byttes til andre varer. 

Håber du vil lege med og glæder mig til, at læse mange skønne opslag, så tøv ikke med at deltage. 

Bedste efterårs hilsner

Smil Lene .0)) 



torsdag den 13. november 2014

Chokoladesmåkager med orange-smag.....


Chokoladesmåkager med orangesmag

Dej til chokoladesmåkager med orangesmag. 

Det råkolde novembervejr indbyder til indendørs hygge og fik i går lyst til, at bage lækre chokoladesmåkager med orangesmag. Jeg købte et net økologiske clementiner, og havde en rest mørk chokolade fra teenagerens fødselsdag. Det var derfor oplagt, at bage disse lækre chokoladesmåkager med orangesmag. Jeg bagte mange af dem i julen sidste år. De smager super lækkert med et strejf af vanilje og appelsinskal, og med rustikke stykker af chokolade bliver de så gode. Jeg kan gode lide at de får lidt kant, og erstatter derfor nogen gange mørk chokolade med lakridschokolade. 

Jeg lavede dejen i går aftes, og lod rullen stå i fryseren natten over. Den kan fint nøjes med at stå på køl i en times tid, til den bliver fast og lettere at skære i skiver. Du kan sagtens bare skære nogle enkelte skiver af rullen, og opbevare resten i fryseren.  

Det lille hæfte fik jeg sidste år, og er udgivet af Økologisk Landsforening. I hæftet er der 11 opskrifter, og indeholder de mest traditionelle retter til jul, så man er godt dækket ind med dette hæfte til efteråret og juletiden. 

Opskrift på Chokoladesmåkager 
med orangesmag

Antal: ca. 50 stk. 

Ingredienser: 
  • ½ vaniljestang
  • 125 gram sukker 
  • 300 gram hvedemel 
  • Revet skal af 1 appelsin 
  • 225 gram smør - køleskabskoldt 
  • 50 gram mørk chokolade - anbefaler lakridschokolade for at give dem ekstra kant
Fremgangsmåde: 
  • Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt sukker sammen med en kniv, så kornene skilles ad. 
  • Bland vaniljekorn, sukker, hvedemel og appelsinskal i en stor skål og ælt små tern af køleskabskoldt smør i blandingen, til dejen er ensartet. 
  • Hak chokoladen fint og ælt den i dejen - jeg hakker den dog mere rustikt end der står i opskriften. 
  • Form dejen til en lang stang med en diameter på ca. 5 cm. 
  • Stil den på køl i minimum 1 time, så dejen bliver skærefast. 
  • Tænd ovnen på 180 grader. 
  • Skær stangen i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Hvis du vælger at have mere rustikke chokoladestykker i kagerne, så er det lettere at skære dem mere tykke, da dejen ellers kan sprække. 
  • Bag kagerne øverst i ovnen i 8-10 minutter. Hver ovn er forskellig, så hold et vågent øje med dem. 
  • Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist, og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg. 
  • Anbefaler lakridschokolade for at give dem kant. 
  • Hvis dejen kan være lidt svær at samle, så pres appelsinsaft fra ½ appelsin (eller clementin) i dejen før den samles. Det giver dem også et dejligt strejf af orangesmag udover skallen.
Jeg havde en lille rest dej som jeg formede til små hundepoter, og det er fordi det altid er så hyggeligt, at følge @anneds' søde hund Huxi på instagram. En sød golden retriever. @anneds har også bloggen Hverken fugl eller fisk, som jeg mødte til et økologisk bloggerevent i Økologisk Landsforening i august. En række økobloggere mødtes sammen med Anne Hjernøe og holdet bag Økologisk Landsforening. Vi fik lejlighed til, at teste nogle af @annemad's kartoffelopskrifter fra hendes nye kartoffelbog. Har du lyst, kan du læse blog-indlægget her. 

Bon appetit til jer og Huxi hunden! 

Hæftet kan måske forsat fås hos Økologisk Landsforening. Ring/skriv til dem og hør ad. Ellers kan det lånes på det nærmeste bibliotek, hvis du er nysgerrig for, at prøve de mange lækre opskrifter af.