lørdag den 31. oktober 2015

Efterårs Top 10 + Efterårsgaw på vej til jer...

Efterårs Top 10 + Efterårsgaw på vej til jer. 



Efterår i Århus. Det må vist være et af mine bedste "skud", taget med min Nokia Lumia mobil. Love it. 

Min Top 10 i efteråret. 

Alle årstider har sin charme, men efteråret i Danmark er noget helt særligt. Jeg elsker efteråret også selvom det kan være noget så lunefuldt, så man fra den ene dag til den anden lander under dynen med en bunke kleenex, halstabletter, pamol'er og litervis af te, bare fordi man (jeg!!) lige i en hurtig vending skal handle - uden at tage jakken på - lidt træk og vupti, så ændre det smukke efterår sig til at være et sandt mareridt! .0) 

Det bedste ved efteråret for mig er: 
  • De brændte farver - som naturen iklæder sig i efteråret er så ubeskrivelig smukt. Det gør mig så glad. At gå en tur i naturen, giver mig så meget positiv energi og overskud. 
  • Løb i naturen - det giver mig så meget go' energi, at hoppe i løbeskoene og lufte dem langs Århusbugten og Riis Skov. Helst når det er tørvejr, men finregn er også OK at løbe i. Det er så herligt at støde på et lille egern, der har travlt med at samle forråd til vinteren. Læs mere om min passion for løb her og her
  • Havet - at løbe ud langs Århusbugten og lytte til havets bølger og videre op igennem skoven, giver mig så meget power. Eller at gå en tur ned til havet og slå smut eller at sidde en halv time ved havet, lukke øjnene og bare lytte til bølgerne og lade solen varme mig. Tager gerne en termokande te med og et tæppe.
  • Hygge - at hygge med te eller en go' kop mokka med hjemmebag, når det rigtig regner og rusker udenfor. Det er bare ren dansk hygge. Så tager jeg gerne kogebøgerne frem og finder inspiration til nye opskrifter. Både til kager og mad eller følger nogle af de go'e madprogrammer. Jamie Oliver er helt klart en af mine favoritter. Love it
  • Lune strik - når det rigtig rusker og regner, er det bare så hyggeligt og lækkert, at hoppe i et par strømpebukser i høj denier, grove støvler og en lun strik eller en lang cardigan, når jeg skal handle eller rundt på osetur i Århus. Måske på cafe´med en go' veninde. Er jeg hjemme, elsker jeg, at futte rundt i et par uldsokker. 
  • Simremad - retter der bare skal have den tid en simreret skal ha', Uhm! Alt fra en en go' Chicken Curry med fuldkornsris, ananas og æble til min "hofret" med masser af grøntsager, kød - og pasta! (teenagerens must-have!!). Opskrifter på begge retter, kommer på bloggen i løbet af efteråret. 
  • Trendsales - Det er noget så hygli' at sidde og ose efter lækre strik og andet til min basic garderobe til efteråret. Jeg har været bruger på sitet i 11 år, og får lettere abstinenser hvis sitet er nede pga. nedbrud / opdatering!! .0) med min store passion for bæredygtighed, køber jeg det meste tøj & boligting brugt. Kig gerne forbi min profil pava04. *Rating: 100% som både sælger & køber. 
  • Badeanstalten - i Århus ligger Badeanstalten Spanien,og når vejret i efteråret er rigtig råt & koldt nyder jeg, at trække indendørs og lade op med svømning, besøge Grosserbadet og få lysterapi. (du kan oprette dig gratis som bruger og husk, at du skal bestille tid til Grosserbadet). Jeg svømmer i 35 minutter uden pause, og smutter så i Grosserbadet efterfølgende og slapper af de mange forskellige kar + lysterapi. 
  • Bloggen - naturligvis. Det er her jeg elsker at dele min passion for mad, kage og bæredygtighed. Mit frirum. 
Hvad elsker du mest ved efteråret ? Del det i kommentarsporet herunder. .0) 

Efterårsgaw på vej. 
Jeg mangler lige det sidste før jeg kan afsløre min efterårsgaw som I skal forkæles med. Så hold et skarpt øje med bloggen, Instagram profilen @justlove2ndhand & Secondhand_aarhus_bylene samt bloggens facebookprofil justlove2ndhandbylenebGiv gerne siden et "like" og vælg ja til notifikationer, så får du løbende blognyt og små hverdagsglimt med opskrifter, anbefalinger og billeder. 

obs: 
Scrol ned i bunden af bloggen for at se bloggens 10 mest læste favoritindlæg samt de blogge og favoritsider, der inspirere mig. Du kan også følge bloggens facebookprofil og BlogLovin. I højre side af bloggen finder du alle tidligere blogindlæg. Har du spørgsmål til opskrifter eller andet på bloggen kan du også skrive til mig på bloggens e-mail: justlove2ndhand@gmail.com .0) happy Halloween. 



Happy halloween med mokka og græskarkage med appelsinglasur. Bon appetit. 

lørdag den 24. oktober 2015

Update ....

Update.... 


DOKK1 - når dagens agenda skal klares. Bl.a. blogupdate på bloggens facebookprofil. .0) Godt med en kop mokka & madpakke. 



Nu med hygiejnecertifikat og certifikat til "sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder" taget på Århus Tech Mad & Gastromomi

Klar til at deltage i "Løb fra kræften" i Århus, hvor alle penge går ubeskåret til #KnækCancer. Et super initiativ af 2 gæve piger i Århus. Læs mere på facebooksiden "Løb fra kræften". 

Løberute på ca. 5,5 km i Marselisskoven til "Løb fra kræften" i Århus. Alle donationer går ubeskåret til Knæk Cancer.  

Bagte lækre fuldkornsbagels fra den amerikanske homecooking kogebog Newyorkerbyheart. Madbloggeren tabte desværre kampen til kræft i 2014. Lad os få knækket den forbandet cancer. #KnækCancer 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ 

Update. 
Over den sidste periode har jeg været uden pc. Den gik op i røg og fik på under ½ time nedlagt 2 teliabutikker så strømmen slukkede!!! .0)) Det har betydet, at jeg har måtte klare dagens agenda enten på DOKK1 eller Statsbiblioteket, når ikke jeg lige har kunne låne teenagerens pc, men med den store mængde lektier der er på gymnasiet, kan jeg jo ikke lægge beslag på den hele tiden! .0)

Jeg er i denne periode også i gang med at opgradere mig til, at arbejde indenfor fødevarebranchen. Jeg har nu hygiejnecertifikat og certifikat på Nøglehulsmærket i sunde retter på spisesteder i hus og begge certifikater, har jeg taget på Århus Tech - Mad & Gastronomi. 

Min interesse for mad og bagning af brød og kager er vokset stødt, og drømmen om, at komme til at arbejde med mad har vokset sig større og større. Efter at have arbejdet som lægesekretær i flere år på forskellige sygehuse - både i det offentlige og private - har jeg valgt at skifte kurs. Tænker på, hvor mange mennesker der dagligt går på arbejde, og egentlig ikke er rigtig glade og tilfredse. Sådan en mellemtilfredshed ønsker jeg ikke at leve i. Vi lever kun 1 gang, og det er kun en selv, der kan ændre dette. Det vil I høre mere om her på bloggen. 

Den sidste periode har jeg postet flere opskrifter, og du er hjertelig velkommen til at afprøve dem. Er du selv blogger, da link gerne retur til min blog. Tak .0) 

Løb fra Kræften
Den sidste periode har jeg også haft travlt med at lufte løbeskoene og har udover den ugentlige træning i Riis Skov, deltaget i "Løb fra kræften" arrangeret af 2 gæve piger i Århus. Der var arrangeret løberute på ca. 5,4 km og en gårute på 4 km. Donation på 50 kr. pr. deltager går ubeskåret til Knæk Cancer. Lad os få knækket den f***** cancer!! (ja sorry, men det er den!). 

De sidste dage har jeg stået i køkkenet og bagt et hav af forskellige brød og kager. Bl.a. bagels og Buttermilk Biscuits fra den amerikanske homecooking kogebog Newyorker by heart. Har lånt kogebogen mange gange på biblioteket, når teenageren skulle forkæles med lækre amerikanske madretter og kager. Bloggeren der står bag kogebogen tabte desværre kampen til kræft i foråret 2014. 

Hun var en af dk's største madbloggere, og den kan heldigvis forsat følges her. Det var hendes ønske, at hendes følgere kunne lade sig inspirere af hendes madunivers også efter hendes død.  

Den sidste uge har været fyldt med Knæk Cancer projekter, og man kan bare ikke lade være med at lade sig rive med af de mange historier om børn og voksne, der hver dag bliver ramt af den forfærdelige sygdom. Jeg bliver så stolt af, at vi i fællesskab står sammen om, at få knækket koden. Det kan ramme os allesammen. Bliver virkelig rørt, når jeg høre om de mange initiativer, for at samle ind til Knæk Cancer. Har udover at deltage i "Løb fra kræften" doneret til Knæk Cancer på forskellig vis, og det føles bare godt at kunne være med til, at gøre en forskel. For det gør en forskel. Både de små & store beløb. 

I går rundet jeg kort Salling, for at få en af de lækre Drink Up Overnight Mask fra Origins. Anette fra Beautyspace.dk var i gavehumør, så det var en alletiders mulighed for at afprøve den. Tak Anette.! Glæder mig til at få den i brug. På vej hjem rundet jeg Ganni i Guldsmedegade, hvor jeg bor et stenkast fra.  Emily Salomon var på besøg i butikken, så det var en fin anledning til at hilse på hende irl og ose lidt i butikken. Der var linet op med lækker "fredagsguf" og 20% rabat på udvalgte varer. Super hyggeligt at hilse på hende og få en lille snak .0) Jeg shopper jo mest secondhand, men det er jo skønt at lade sig inspirere af de lækre nye items til efteråret. 

obs: 
Scroller du helt ned i bunden af bloggen, finder du de 10 mest læste blogindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i min hverdag. 

Du kan også følge bloggen på BlogLovin, facebook og bloggens 2 IG profiler @justlove2ndhand og salgsprofilen secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger ud af nyt & 2ndhand tøj & boligting. Du er velkommen til, at følge med på dem begge. Læg gerne en kommentar under blog indlægget. Altid hyggeligt at høre fra jer .0) smil Lene. 





Lækre buttermilk biscutis fra kogebogen Newyorkerbyheart. Bon appetit. 

mandag den 19. oktober 2015

Æblecrumble i en sundere version ...

Æblecrumble i en sundere version. 

Æblecrumble i en sundere version, serveret på CASAgent Campagna

Æblecrumble er en af mine favoritdesserter. For at undgå alt for meget sukker i hverdagen, har jeg lavet en sundere udgave af den lækre crumble - helt uden mel og hvidt sukker. Den er virkelig go'. Jeg bruger så vidt muligt økologiske produkter - det er sund fornuft. Går samtidig meget op i bæredygtighed, og jagter altid fødevarer med "madspild" stemplet, for at skåne miljøet og pengepungen! .0)

Opskrift på æble-/pærecrumble.

Ingredienser:
  • 3 æbler (økologiske)
  • 2 pærer (økologiske)
  • skal af ½ citron (økologisk)
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. jeg anvendte muscovadosirup, fairtrade.
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 50 gram groft hakket mørk chokolade, 70% anbefales.
  • 5-6 medjool dadler, eller andre friske dadler (udstenes!)
Crumble, ingredienser:
  • 150 gram havregryn. (brugte finax fuldkorn).
  • 25 gram kokosmel (kokosflager kan også anvendes).
  • 75 gram blandede nødder, grofthakket. (jeg brugte hasselnødder og tilsat også en håndfuld græskarkerner).
  • 4 spsk. kokosolie.
  • 2 spsk. muscovadosirup, fairtrade. 
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. ren vaniljepulver. (urtekram).
  • ½ tsk. kardemomme, stødt.
Tilbehør:
  • Fromage Frais / cremefut, græsk yogurt eller Skyr. 

Fremgangsmåde:

  • Skyl æbler og pærer og skær dem ud i mundrette stykker. Put dem i et fad.
  • Bland kanel, sirup, citronsaft og skal, grofthakket chokolade og dadler sammen og vend det med æbler & pære. 
  • Bland havregryn, kokosmel / flager og hakkede nødder og vend det sammen i en skål og tilsæt smeltet kokosolie, sirup, kanel og vaniljepulver.
  • Fordel den færdige crumble over æble- pæreblandingen og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 30 minutter indtil den er gylden. Hver ovn er forskellig, hold et øje med den! 
  • Lad den køle let af, og servér med fromaise frais, græsk yogurt eller skyr.

Tip:
Tilsæt evt. lidt citronskal med ren vaniljepulver og smag til med en go' sirup. Det giver yogurt'en en dejlig sødme, men bevare noget af sin syre.

Bon appetit. 


Se flere opskrifter på Søde & Sunde havregrynskager, kanelsnegle i en sundere version, Squash & Gulerodsmuffins, Samosas med filodej, Kærnemælkshorn med remonce & hindbærmarmelade, Sunde banan & blåbærmuffins, min æblekanelkage i Femina og opskrift, dadelkugler - hold et stabilt blodsukker, æblekanelmuffins & kage.

Og her kan du læse lidt om mig: Velkommen til min blog.


Obs:
Scrol helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. 


Bloggens facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv meget gerne siden et "like" og vælg Ja til notifikationer. Så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og små hverdagsglimt.  
Følg også gerne bloggen på BlogLovin & Google+

Bloggens 2 IG-profiler @justlove2ndhand & secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler, så du kan følge med på farten. KH Lene. .0)







Æblecrumble i en sundere version med Fromage Frais, bon appetit.



Æblecrumle før den kom i ovnen. Anrettet i CASAgent fad. Et italiensk stel, som jeg har samlet på i mange år. Love it. 

tirsdag den 13. oktober 2015

Søde & Sunde havregrynskager...

Søde & Sunde havregrynskager. 

Havregrynskager. Både de søde og sunde. Bon appetit. 

Efterårsferie er lig med hyggetid. Teenageren er absolut til det søde hjørne og jeg fik derfor til opgave at bage nogle kager, der indeholder fløde!

Jeg gik i tænkeboks og fik lyst til, at prøvebage nogle lækre havregrynskager. Fandt så også på, at bage både en sød og sund udgave af dem.

Er helt sikkert til begge dele, men for at blodsukkeret ikke løber løbsk, er det rart med en sundere udgave til hverdagen hvor den søde havregrynskage, er perfekt til weekend- & feriehygge. Opskriften på dem begge kommer her. Anvender såvidt muligt økologiske produkter, men lader det være op til dit eget valg.

Havregrynskager, den søde.

Antal: 9 almindelig størrelse.  

Ingredienser:
  • 1/2 vaniljestang
  • 125 gram rørsukker (eller 100 g rørsukker og 25 g muscovado)
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 1/2 spsk. hvedemel (jeg brugte ø-landshvedemel).
  • 125 gram havregryn (jeg brugte fuldkornshavregryn)
  • 75 gram smør
Fremgangsmåde:
  • smelt smør i en kasserolle ved middelhøj varme, og lad det køle let af. 
  • Flæk vaniljestang og skrab vaniljekorn ud. Mas kornene med lidt sukker.
  • Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt vaniljekorn og vend det i det smeltet smør. 
  • Bland havregryn, mel og bagepulver sammen, og vend det i æggemassen. 
  • Kom dejen på en bageplade med en spiseske i runde kugler. Dejen flyder ud når de bliver bagt. Portionen passer til 3 x 3 på pladen. Hvis du ønsker dem mindre, da anvend en teske. 
  • Bag dem midt i ovnen på 175 grader varmluft i ca. 8-12 minutter eller til de er brune i kanten. Hver ovn er forskellig, så hold et skarpt øje med dem. 
  • Lad havregrynskagerne køle af på en rist. Flyt dem forsigtigt med en palet. 
  • Smelt chokolade i en kasserolle over vandbad for svag varme, og dekorer kagerne med chokolade på indersiden. Gem evt. lidt til pynt på ydersiden. Lad chokoladen størkne helt. 
Flødeskum med brombær.
  • Lav et opkog af frosne brombær i en kasserolle med en smule vand, og lad det køle helt af. Sigt væden fra.
  • Pisk flødeskum der passer til antallet af havregrynskager, og vend brombær i med en knivspids vaniljepulver. 
  • Hæld flødeskum i en sprøjtepose og pynt halvdelen af kagerne, og top dem med endnu en havregrynskage.
  • Har du en rest chokolade tilbage da pynt kagerne med løs hånd, så det giver en stribet effekt. (jeg havde ikke selv mere chokolade tilbage, men det vil se flot ud!). 
  • Anret havregrynskagerne på et kagefad, og server en kop go' mokka / te til. Anbefaler at flødeskum først kommes på kagerne tæt på, at de skal spises. Ellers opbevar kagerne i en lufttæt kagedåse indtil de skal nydes. De skal være helt kolde før de kommes på dåse, for at de bevare sprødheden.

Havregrynskager, den sunde.

Ingredienser:
  • 300 gram moden banan. 
  • 1 æggehvide, gerne Large. 
  • 100 gram fint valset havregryn (jeg brugte fuldkorn)
  • 50 gram grov valset havregryn (jeg brugte fuldkorn)
  • 1 stor håndfuld tranebær
  • 1 stor håndfuld kokosmel / flager. 
  • Mandler / hasselnødder til pynt. 
Fremgangsmåde:
  • Mos bananerne med en gaffel i en skål.
  • Tilsæt æggehviden og vend havregryn i. 
  • Bland tranebær og kokos sammen og vend det i skålen. 
  • Form små havregrynskager med en ske, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem let flade. 
  • Pynt med mandler / hasselnøddeflager. 
  • Bag dem i ovnen på 200 grader til de er gyldne. 
  • Lad dem køle helt af før de opbevares i en lufttæt beholder. 
Se også opskrifterne på: Kanelsnegle i en sundere udgave, Squash & Gulerodsmuffins m. mørk chokolade,Tærte med kokosremonce og bær, Laksetærte med spinat, Æble-/Kanelmuffins & Kage, Kærnemælkshorn med remonce og hindbærmarmelade, Kokostoppe med havregryn og strejf af appelsin, Lækre dadelkugler, hold et stabilt blodsukker.
Bon appetit.

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. 
Bloggen er også på facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv gerne siden et "like" og vælg Ja til notifikationer. Så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og små hverdagsglimt. 
Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+
Bloggens IG-profiler @justlove2ndhand & secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler, så du kan følge med på farten. KH Lene. .0)



tirsdag den 6. oktober 2015

Kanelsnegle, i en sundere udgave...

Kanelsnegle, i en sundere udgave. 


En lille lækkerbisken til en kop te / mokka, i en sundere version.

Kanelsnegle, i en sundere udgave. 
Jeg elsker en god kanelsnegl, men blodsukkeret stikker jo fuldstændig af ved indtagelse af en af de virkelig syndige, selvom de smager fantastisk godt!. 

Jeg søger gerne efter sundere alternativer, og er nået frem til denne lækre kanelsnegl. Hvis du ønsker mere "guf" i kanelsneglen, kan du tilsætte mere remonce og alternativt lidt kokosolie, så den bliver mere grødet. 

Ingredienser: 
  • 50 gram kokosolie - uden at smelte det.
  • 2,5 dl skummetmælk
  • 15 gram gær
  • 2 æg (det ene anvendes til pensling).
  • 1 spsk sukrin (alternativt rørsukker). 
  • 250 gram hvedemel /ølandshvede 
  • 200 gram rugmel 
  • 1 tsk. salt
  • Hasselnødder som topping.
Remonce:
Hvis du ønsker mere remonce, kan du tilsætte lidt kokosolie. Det er en mere skrabet udgave, for at gøre dem sundere. 
  • 3 æbler 
  • 3 spsk. brun farin 
  • 1 tsk stødt kanel.
Fremgangsmåde, Remonce: 
  • Skræl æblerne og riv dem på et rivejern. 
  • Bland æbler med brun farin og kanel. Evt. lidt kokosolie, hvis du ønsker mere "guf". 
Fremgangsmåde, kanelsnegle:
  • Lun mælken (lillefingervarm) og bland det sammen med kokosolie.
  • Rør gæren ud i massen.
  • Tilsæt det ene æg og pisk det i massen. 
  • Tilsæt sukker, salt og mel og ælt dejen godt sammen, til den er smidig. 
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
  • Rul dejen til et rektangel 30 X 40. Anvend gerne et stykke bagepapir, så dejen ikke sidder fast på bordet. 
  • Smør remonce ud på dejen, så den dækker det meste. 
  • Rul nu dejen sammen på den lange ende som en roulade. Gør det fast, men forsigtigt. 
  • Beklæd en form 21 x 21 cm med bagepapir og del "rouladen" i 16 lige store stykker. Ved at lægge dem tæt sammen, holdes remonce inde i kanelsneglene.  
  • Lad kanelsneglene efterhæve imens du opvarmer ovnen. 
  • Pisk det andet æg og pensl kanelsnegle. Pynt med hasselnødder.
  • Bag kanelsneglene midt i ovnen til de er gyldne. Hver ovn er forskellig, så hold øje med dem. 
  • Nyd dem lune. 
Tip: 
  • De er frysevenlige. Lad dem køle af inden du fryser dem. 
  • Ved optøning, lad dem tø langsomt op på køkkenbordet, og lun dem på en brødrister eller i ovnen på 150 grader. 
Bon appetit. 

Se også opskrift på: Squash- og gulerodsmuffinsKærnemælkshorn med remonce og hindbærmarmeladeSunde banan- og blåbærmuffinsæble-/kanelmuffins & kageTærte med kokosremonce og bær. Søg på flere opskrifter ved at skrive "opskrift" i søgefeltet i højre kolonne.

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+. Bloggens 2 IG profiler: @justlove2ndhand og salgsprofil secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler.